Forside Erhverv Fredericiansk pizzaria i uvejr sammen med fastfoodplatform

Fredericiansk pizzaria i uvejr sammen med fastfoodplatform

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Milano Pizzaria i Gothersgade er kommet i uvejr sammen med fastfoodplatformen Hungry på baggrund af en e-mail, der er blevet sendt fra Hungry til en utilfreds kunde. Historien er blandt andet nået ud til B.T. og Anders Hemmingsens populære Instagram-profil.

Mandag florerede der et billede af en e-mail, der var blevet sendt til en utilfreds kunde, som havde lavet en bedømmelse af Milano Pizzaria.

E-mailen, som Hungry har til en kunde.

Ikke nok med det, så er historien nu nået videre til den landsdækkende avis B.T og Anders Hemmingsens Instagram-profil med over 739.000 følgere

Hungry bekræfter over for B.T, at e-mailen er rigtig og at Hungry gennemgår alle bedømmelser, som der kommer ind. Som led i procedureren har Hungry derfor taget kontakt til Milano Pizzaria for at få bekræftet, at købet af pizzaen er ærlig.

“Restauranten vil så kompensere kunden for den dårlige oplevelse, men de ønsker også, at kunden sletter noget af anmeldelsen. Det ønske viderebringer vores medarbejder fejlagtigt, og det er vi kede af,” siger Hungrys direktør, Rune Risom, til B.T.

DEL