Forside Danmark Fredericiansk par tæt på brandkatastrofen i Grækenland

Fredericiansk par tæt på brandkatastrofen i Grækenland

DEL
Foto: René Bavnsgaard

Lige nu hærger flere store skovbrande omkring Grækenlands hovedstad, Athen. Flere mennesker er omkommet og mange er på flugt fra de store brande. To af dem der befinder sig omkring Athen lige nu er René og Gitte fra Fredericia. 

Det fredericianske par, Gitte Gram og René Bavnsgaard, fik sig noget af en oplevelse da de under deres ferie i det populære ferieland Grækenland, pludseligt bliver mødt af flere brandhelikoptere der hentede vand fra havet, og fløj det videre op mod de brandramte steder i nærheden af den græske hovedstad.

Foto: René Bavnsgaard

Brandene, der lige nu hærger i Grækenland, er de værste skovbrande i landet i mere end et årti. Over 70 mennesker er omkommet som følge af de kraftige brande, og mange af indbyggerne i områderne omkring brandene står nu uden tag over hovedet fordi deres huse er blevet til aske i flammerne.

“Selvom at vi opholder os i Loutraki 15-20 kilometer fra den vestlige brand ved Kineta, er området lidt påvirket af situationen, blandt andet er hotelpersonalet rørt af den tragiske ulykke deres land er udsat for, samt at det har givet et øget pres på alle byens hoteller, hvor alt idag er booket” fortæller René Bavngaard til Fredericia AVISEN sent tirsdag aften.

Foto: René Bavnsgaard

“Vi var selv i Korinth i mandags da branden brød ud, og i taxaen hjem kunne vi se de tunge skyer på den anden side af Korinther Kanalen. Det så ret vildt ud, og først da vi læste nyheder senere, forstod vi omfanget af branden”, foresætter René.

“Vi har i dag tirsdag, kunne se tunge røgskyer mod øst og helikoptere er kommet flyvende over os med store vandbeholdere til at slukke med. Vi er selv ved godt mod, og området vi er i er ikke truet”, slutter René af med sige.

DEL