Forside Erhverv Fredericianerne glædede sig: Folk strømmede til Nytårstaffel i MENY

Fredericianerne glædede sig: Folk strømmede til Nytårstaffel i MENY

DEL
Read Dead
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Lørdag afholdt MENY på Indre Ringvej Nytårstaffel, og det var tydeligt at mærke, at det var noget, som fredericianerne havde glædet sig til.

Vi ankom cirka 15 minutter før Henrik Eriksen kunne slå dørene op til sin nye MENY-butik. Der var allerede masser af biler på parkeringspladsen, som var omkranset af store MENY-beachflag.

MENY før åbning af Nytårstaffel

Foran indgangen stod de første nysgerrige fredericianere klar til at besigtige et splinternyt supermarked for første gang. Humøret var højt, og forventningerne store, flere kiggede på uret som minutterne inden klokken 24 nytårsaften.

Ventende gæster til Nytårstaffel hos MENY

Nærmest med militaristisk præcision og med magien, som da Ali Baba og de 40 røvere sagde: “Sesam, sesam luk dig op”, åbnede en stolt Henrik Eriksen skydedørene til sit nye flotte supermarked.

Henrik Eriksen toner frem i skydedøren klokken 10.00

Klokken var på slaget 10.00, skydedørene gik op og Henrik Eriksen bød hjerteligt velkommen til Nytårstaffel. Han fortalte, at han også selv glædede sig til at vise butikken frem, og bød folk inden for så de selv kunne se, hvad han var så stolt over. Han sagde, at folk bare skulle give sig god tid og lovede, at der var smagsprøver for enhver smag af de mange nye leverandører, som vi fredericianere skal stifte bekendtskab med.

Sekunder før at Henrik Eriksen lader de første kunder passere til den nye MENY

Mens Henrik Eriksen holdt sin korte tale, kørte flere biler ind på parkeringspladsen og snart var den fyldt. Flere kommende kunder og forretningsforbindelser havde lugten lunten, og kom gående til dagens mest populære sted.

På kort tid var køen afviklet, og i vores næste artikel kan i læse om oplevelserne i MENY på Indre Ringvej.

http://www.vw-fredericia.dk/?gclid=Cj0KCQiA37HhBRC8ARIsAPWoO0xwqrnDkldfoKMFxtisjKIA2KLUt3OBj2oScJX61fUt6tucz9XFTKoaAm_AEALw_wcB
Annonce