Forside FC Fredericia Fredericianer vender hjem til dansk fodbold

Fredericianer vender hjem til dansk fodbold

DEL
Foto: KIF Fodbold

Fredericianske Jeppe Hansen, der i en årrække har spillet i flere islandske klubber, og har en fortid i blandt andet FC Fredericia og OB, vender retur til dansk fodbold.

I ungdomsårerne tørnede Jeppe Hansen blandt andet ud for Fredericia fF, inden han over af flere omgange spillede i FC Fredericia, og også med succes har spillet for flere fynske klubber, hvilket medførte, at han skiftede til OB.

Jeppe har dog også tilbragt en del år i islandsk fodbold, hvor han senest har spillet for Keflavik, men nu vender han hjem til Danmark for at tørne ud for Kolding i 2. division, hvor de er på førtepladsen i pulje 1.

“Vi får i Jeppe en kraftfuld og hurtig angriber, der ved hvor målet står. Jeppe kommer til at forstærke vores i forvejen giftige offensiv, hvor konkurrencen bliver yderligere skærpet. Vi går et yderst spændende, men også hektisk forår i møde, hvor vi starter med 3 kampe den første uge. Bl.a. derfor er det vigtigt med en bred trup, der er dækket ind på alle positioner, men det giver også vores trænerteam nogle flere taktiske muligheder, som vi får god tid til at arbejde med frem mod turneringsstarten”, siger Koldings sportschef Ulrik Pedersen til klubbens hjemmeside.

Kolding IF har sagt farvel til 5 spillere denne vinter og foreløbigt er der altså kommet 3 nye ind, i form af Martin Hedeager Jensen, Benjamin Schubert og Jeppe Hansen.

http://www.vw-fredericia.dk/?gclid=Cj0KCQiA37HhBRC8ARIsAPWoO0xwqrnDkldfoKMFxtisjKIA2KLUt3OBj2oScJX61fUt6tucz9XFTKoaAm_AEALw_wcB
Annonce
DEL