En 18-årig ung mand fra Fredericia blev torsdag aften udsat for gaderøveri på Dæmningen i Vejle. Den unge mand blev passet op af to arabisk udseende mænd, der truede ham med en kniv, til at udlevere sin blå Peak jakke, cigaretter, en lighter, en pakke tyggegummi samt 100 kroner.

– Politiet får først anmeldelse 45 minutter efter det er sket, da den unge mand vælger at tage hjem til Fredericia efter gaderøveriet. Men røveriet skete ved 23.45 tiden torsdag aften på Dæmningen i Vejle. Der er foreløbig kun et meget sparsomt signalement af røverne, der beskrives som to arabisk udseende mænd, der talte dansk, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Politiet har natten igennem ledt efter gerningsmændene på beværtningerne i Vejle, men uden resultat.

(Foto: politi.dk )