Bestyrelsen for Fredericia Teater har dags dato indgivet konkursbegæring, skriver de i en pressemeddelelse.

“Ligesom det er tilfældet for mange andre teatre rundt om i landet, har Corona-situationen medført aflysninger af Fredericia Teaters fremtidige forestillinger, bl.a. musicalen Shu-bi-dua 2.0, der skulle have haft premiere den 20. marts 2020 i Fredericia. Det er uvist, hvornår pandemien klinger af, og dermed er det også uvist, hvornår der igen kan spilles forestillinger på Fredericia Teater. Aflysningerne betyder væsentligt færre indtægter til Fredericia Teater i hele 2020”, skriver Fredericia Teater i en pressemeddelelse.

“Som tidligere meddelt den 29. januar 2020 var Fredericia Teater udsat for et svigtende billetsalg i København på forestillingerne Prinsen af Egypten og Disneys Musical Tarzan i løbet af 2019, hvilket førte til et to-cifret millionunderskud, idet manglende billetindtægter direkte påvirker underskuddet”, fortsætter de.

“Siden da er der konstateret et merforbrug i forhold til budget på markedsføring, som ikke var bestyrelsesgodkendt. Teaterchef Søren Møller har opsagt sin stilling som konsekvens af denne overskridelse”, lyder det i en pressemeddelelse.

“De seneste uger har bestyrelsen arbejdet på højtryk for at redde teatret, men uden held. Derfor ser bestyrelsen i denne alvorlige situation ingen andre muligheder for Fredericia Teater end at indgive en konkursbegæring”, slutter pressemeddelelsen.

Følg
Notikation om
guest
16 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Helle Christiansen
Helle Christiansen
7 måneder siden

Hvor trist

Jeg håber der kan findes en redningsplan når alt det her er overstået…

Anonnym
Anonnym
7 måneder siden

Det er kun naturligt at teatret går konkurs.
Selv ikke i opgangstider, kunne det klare sig uden tilskud og det var tydeligt for alle at det projekt ikke var levedygtigt

Erna Evers
Erna Evers
7 måneder siden

Ja det er sørgeligt , at forestillinger , der kørte for fulde gardiner herovre, absolut skulle til København . Det var jo ikke nødvendig. Vi andre der vil se noget på teater , Bakken eller andet , så tager vi derovre.
Men det var da godt han ikke fik lov til at bygge et nyt dyr teater , som vi almindelige fredericianer ikke havde råd til at gå til.
Håber virkeligt , at Søren har det dårligt nu.

Anonnym
Anonnym
7 måneder siden

Hold da op? Det kan da godt være I ligger og har det nederen over jeres coronavirus eller hvad ved jeg, men ligefrem at ønske andre har det dårligt og komme ud med frustrationer i form af så hadefulde kommentarer, forekommer mig meget unødvendigt… Jeg håber I er i bedring med hvad end I fejler, denne tid er ikke sjov for nogen…. Desuden håber jeg det bedste for teatret i denne meget sørgelige tid. Jeg er enig med Helle.

Caja Bergmann Konge
Caja Bergmann Konge
7 måneder siden

Hold da op! Det kan godt være at I ligger derhjemme som mange andre og har det nederen over coronavirussen eller det, der følger med, men ligefrem at ønske at andre har det dårligt og lade frustrationerne komme ud i form af hadefulde kommentarer forekommer mig dybt unødvendigt. Jeg håber I er i bedring med hvad end I fejler. Det er en hård tid for alle. Fredericia Teater har min dybeste respekt og jeg har utallige af gode oplevelser i bagagen derfra. Jeg er meget enig med Helle og håber på det bedste for teatret fremover – ikke mindst for Sørens skyld, men også for hele Fredericias skyld.

Jan Christiansen
Jan Christiansen
7 måneder siden

Hold da for to indsigtsfulde kommentarer.
På nær et par enkle teatre i Danmark er der ingen teatre der ikke får tilskud i henhold til teaterloven.
I forhold til det enorme publikum antal og kunstneriske succerer Fredericia Teater har opnået, har teatret i den grad manglet et tilskudsløft, så det kunne havet været muligt at konsolidere sig. Det er ikke alene synd for Teatrets ansatte og Søren, men også for byen og de mange arbejdspladser i byen der har nydt godt af det store publikum. Arbejdspladser som nu kommer til at skærer ned. Og så lige oven i Corona krisen.

Karen Skovgaard Sørensen
Karen Skovgaard Sørensen
7 måneder siden

I modsætning til Erna Evers, så håber jeg, at Søren Møller har det godt, men det har han selvfølgelig ikke, når hans livsværk lukker ned. Det er så trist for Søren, for os alle – og ikke mindst for Fredericia By.
Fredericia Teater – med Søren i spidsen – har fået Fredericia på landkortet på grund af alle de fantastisk flotte opsætninger Teateret har gennemført. Mit hjerte græder ved tanken om, at “den faste stab”- og alle teaterets øvrige dygtige medarbejdere – formentlig mister deres arbejde. Hvor har de givet os mange glæder, hvor har de beriget os helt almindelige mennesker med vildt flotte forestillinger. TAK for det.
MEN – selvfølgelig kommer teateret op at stå igen, selvfølgelig får vi bygget det nye Kulturhus. Selvfølgelig vil Fredericia også fremover i folkemunde være Danmarks Musicalteater. Det kan ikke være anderledes.
Verden er af lave på grund af Corona virussen. Der er ikke noget, der er vigtigere lige nu – end at få styr på den. Lige nu passer vi derfor som samfund på os selv og hinanden. Lige nu står vi sammen og udviser omsorg og empati, mens vi holder afstand og ikke spreder smitten.
Vi kommer ud på den anden side af Corona krisen – og teater krisen. Livet fortsætter.
Økonomien genoprettes i samfundet – og også på Fredericia Teater.
Tak til Søren – tak til Fredericia Teater – og PÅ GENSYN.

Herdis Sønderby
Herdis Sønderby
7 måneder siden

Hvordan skal man forholde sig, når man har gavekort på 2 billetter som ikke er indløst?

Stig Mikkelsen
Stig Mikkelsen
7 måneder siden

Et flagskib inden for dansk kultur- og oplevelsesgenren. Hvem kaster en redningskrans?
Det betyder så meget for byen Fredericia. Danske Bank og Nordea, hvor meget er det lige I skylder SKAT? 160-200 milliarder? Eller mere. Kig lige på kontoen og find 50 millioner. Der går 1000 millioner på en milliard.

Lena Christensen
Lena Christensen
7 måneder siden

Hvad så med os der har billetter til midt i april. Er det ærgerligt eller kan vi få pengene tilbage.

Kasper E. Nielsen
Kasper E. Nielsen
7 måneder siden

Herdis Sønderby
I ro, bare et lille øjeblik!

Brian Magnussen
Brian Magnussen
7 måneder siden

Ja det var et flot og godt teater, men jeg synes det har udviklet sig lidt fra at være noget for borgerne i byen og noget kult og undergrund til en mastodont der voksede ind i himlen. Men så må det jo bare starte op som kult og undergrund igen, Verden er jo ikke gået under endnu. I de gamle tider var der lidt stil over teateret som minder mig om filmen og tv serien fame, det forsvandt desværre med tiden.

Ivan Toftgaard
Ivan Toftgaard
7 måneder siden

En forfærdelig trist nyhed i en rædselsfuld tid.
Der må være noget fuldstændig skævt, når økonomien har fået lov til sejle lige ud i Lillebælt.
En ting er corona virus, noget andet er en tilsyneladende total mangel på økonomistyring. Der har tidligere været underskud, men et minus på 50 mio. kr skriger til himlen. Som borgere har vi krav på en mere udførlig og troværdig forklaring end den vi har fået hidtil.

Anonym
Anonym
7 måneder siden

“Siden da er det konstateret, at der var brugt mere på markedsføring, end bestyrelsen havde tilladt.
Teaterchef Søren Møller opsagde sin stilling af denne årsag.”

15 mill mere end bestyrelsen havde godkendt alene i 2019/2020.

Anonnym
Anonnym
7 måneder siden

Det var jo helt uansvarligt den måde de brugte penge på. Det er simpelthen dårlig budgettering, den måde teateret var drevet på… De brystede sig af flere hundrede tusinde der så de forskellige forestillinger, og kan man så derefter ikke få det til at køre rundt, er det simpelthen fordi de bruger unødigt mange penge… Rejser til og fra New York for teaterets personale og amerikanere og de nyeste Apple produkter til de ansatte er nogle af de goder man måske kunne have undværet og ikke ville have forringet forestillingerne markant.

Karen Skovgaard Sørensen
Karen Skovgaard Sørensen
7 måneder siden

Jeg har lyst til at sige til os alle : “Ro på . . “, for det er VORES teater fremadrettet, det handler om.
Selvfølgelig er det dybt kritisabelt, at teateret har brugt for mange penge.
Penge, der f.eks. er brugt på PR.
Men – PR, som i bedste fald ville resultere i et øget billetsalg, som igen ville resultere i et bedre resultat på bundlinien.
Måske har visioner, håb, drømme og ønsker kostet dyrt, men de har også resulteret i fantastisk flotte musicals / forestillinger, som har begejstret os i Fredericia, men som også i den grad også har begejstret mange ud af til – både i Danmark og udlandet.
Fredericia Teater – OG Fredericia – er musical mæssigt kommet på verdenskortet.
Teaterets produktioner har betydet meget for vores by og for byens forretningsliv / byens økonomi.
Jeg siger ikke, st der ikke er begået fejl, jeg siger bare, at de fejl, der er begået – er begået i en god sags tjeneste, nemlig i bestræbelsen på at skabe god kunst.
Jeg tror ikke i noget øjeblik på, at nogen har opnået personlig gevinst ved at overskride budgettet.
Jeg er 100 % overbevist om, at både teaterets ledelse og alle de dygtige ansatte – på alle plan – ene og alene brænder for forestillingen. Selvfølgelig lever de også af det, men vi skal passe på, at janteloven ikke overtager sandheden – og helt urimeligt tramper på mennesket.
Vi kan ikke leve uden vores teater her i Fredericia. Vi skal gøre ALT, hvad vi kan for at bevare vores status som Danmarks musicalby – og være stolte af det. Stolte af både teateret og det, at vi har Musicalakademiet her i vores by.
Jeg siger ihvertfald TAK for alle de livskvalitet fremmende oplevelser Fredericia Teater har givet mig – og glæder mig til også fremover at kunne nyde den kunst, der skabes af vores teater.
Sender kærlige hilsner og knus til Søren Møller og alle I andre på Fredericia Teater.

I