Her i Fredericia har vi en klimaplan, med meget ambitiøse mål for CO2-reduktion. Planen dækker både kommunen som virksomhed, og hele kommunen som geografisk enhed.

Klimaplanen blev vedtaget af Byrådet den 14. dec. 2020 og blev efterfølgende godkendt af det internationale bynetværk C40. Med klimaplanens 53 indsatser har Fredericia Kommune vist, hvordan udledningen af drivhusgasser kan reduceres med 70 % inden 2030 og lagt grunden til en nul-udledning i 2050. 

Klimaplanen er en succes, for CO2-reduktionerne via det målrettede arbejde ser ud til at komme i hus, med de indsatser der allerede er aftalt og sat i værk. Men der er stadig en manko på ca. 225.000 tons CO2 hen til målet om netto nul-udledning i 2050, for de områder, som planen beskriver. 

Der skal findes nye tiltag for at nå helt i målet. For min skyld kan vi fint nå målene hurtigere, ved at udvide vores fælles indsats for fremtidens klima.

Der er udbygget cykelstier, der arbejdes med affaldssortering og genbrug, der opsættes solcelleanlæg og energirenoveres i kommunale bygninger. Vi skal stadig arbejde på planens elementer om delebiler og øget samkørsel. Som borger kan vi allerede nu begynde at tænke tanker om det praktiske i at dele vores transport, frem for at køre i kø i hver vores bil. Den store bus er ikke svaret på alles transportbehov, der skal være mere fleksible løsninger til os alle, også i landsbyerne. Den gode nyhed er, at bybusserne kommer til at køre på el lige om snart – det larmer lidt mindre, og forurener meget mindre. 

Vand fra oven og vand fra forbrug og industri håndteres så overskudsvarme genanvendes og miljøfremmede stoffer fanges i spildevandsrenseanlægget. Der er stadig nogle stoffer i blandt, som er svære at håndtere. Det er især overfladevand fra store regnskyl, som overvælder anlægget og indtil videre må sendes ubehandlet ud i Lillebælt. Der er stoffer i vandet, fra asfalt, tagpap og marker, og det er en stor opgave at håndtere de voldsomme vandmængder i morgendagens voldsomme vejr.

Brint, biobenzin og biodiesel vil i fremtiden blive produceret i Fredericia, og har potentiale til at dække 95% af landets behov for flydende brændstoffer – fordi mange biler og tog overgår til el-drift, er det nemmere at dække resten af efterspørgslen. Raffinaderiet leverer i dag stort set al benzin og diesel til de jysk-fynske tankstationer. Da klimaplanen blev skrevet sidste år var det ikke muligt at foruddiskontere den udvikling, fordi det ville foregribe processen. Nu er vi der hvor grøn transport er et meget sandsynligt scenarie. Vi kan altså tro på klimaplanen, at vi kommer til at nå målsætningen om en 70% reduktion i 2030.

Mange af de plankagte og iværksatte tiltag her det til fælles, at de ikke udfordrer os ret meget som borgere. Vi skal cykle mere, dele biler mere, og vi skal fortsætte med at kildesortere vores affald. Det kan jeg ikke se er et problem.

Hvordan vil nye klimatiltag se ud?

Her er det at vi som borgere skal mere ind i kampen. Klimaplanen berører ikke fremstillingen af varer generelt. I det hele taget er der meget CO2-besparelse at hente på at øge forbruget af lokalt fremstillede fødevarer, og øget genbrug af varer generelt. Den enes affald er den andens nye hjørneflydesofa eller sommerkjole. 

Lokale fødevarer – det kan være at du dyrker dine egne grøntsager, men du kan også gå efter lokalt producerede varer. De lokale varer vil ofte være økologiske, og de vil være fri for en stor mængde CO2-udledning fra køling og transport det halve af jordkloden rundt. Her vil jeg gerne anbefale noget med gamle danske kålsorter og rodfrugter. Oldemors Spisekammer er en lokal organisation, der sætter de gamle sorter på menuen, fordi de indeholder en række sunde bitterstoffer der ikke længere findes i de grøntsager, vi lader os spise af med i dag. Duroc grisen kan også købes lokalt, direkte i gårdbutikken. Der er lokale landmænd som sælger æg fra fritgående høns, og der er vejboder med årstidens frugt og grønt. De fleste supermarkeder er i gang med at mærke deres frugt og grønt, så det er nemt at finde lokale varer.

Genbrug har mange former – mange ting kan genbruges direkte som de er, og det er nu muligt at stille sine genbrugsting i den grønne zone på genbrugspladsen. Alt det vi kildesorterer bliver genanvendt, hvilket betyder at det omdannes til nye råvarer, som indgår i nye fremstillingsprocesser. Målet for Fredericia kommune er at genanvende så meget, at vores affaldshåndtering kommer til at blive billigere af det. Prisen på råvarer må forventes at stige, fordi prisen på transport og på miljøhåndtering skal lægges oveni fremstillingsprisen, også i de lande som i dag ikke sætter pris på deres miljø. Tænk på de lande i Asien, som under coronaens første nedlukning pludselig fik frisk luft i byerne og rent vand i floderne, og hvor man kunne se Himalaya for første gang i årtier fordi luftforureningen forsvandt for en tid. Den klimapris venter på at blive skrevet på forbrugernes regning.

Der er en anden mulighed for genbrug, som også er værd at se nærmere på – nemlig den genbrug som kræver en omforandring af en genstand, måske en klat maling, en tilretning, et nyt betræk eller en helt ny anvendelse af et stykke træ. Her er der en begrænsning i lovgivningen, som i dag kun skelner mellem direkte genanvendelse (salg i genbrugsbutikken) og affaldsbehandling (fremstilling af nye råvarer gennem en industriel proces). Der er brug for en kategori til upcycling, eller pænbrug som det også kaldes. Jeg vil foreslå, at vi i byrådet arbejder på at få lovgivningen med på dette område, ligesom vi gjorde med havmiljøet. Her har Fredericia byråds klare udmeldinger om klapning og havmiljø fået gang i processen om en havplan – en statslig lokalplan for de indre farvande – der skal føre til klare regler for et bedre havmiljø, fordi kommunernes ansvar stopper i vandkanten.

Der er meget mere, vi som forbrugere kan gøre selv; spis mindre kød, tag cyklen, køb lokale varer, sorter dit affald, benyt genbrug, stop madspild, efterisolér dit hus, skift til en dele-, el- eller brintbil, gør plads til biodiverstitet i haven, og sluk for de elapparater du ikke lige bruger. Jeg kan sagtens vælge nogen af de gode råd og lægge mine vaner om nu. Jeg skal bare vide, at på et eller andet tidspunkt kommer jeg til at skulle vælge hele pakken, og lægge alle mine vaner om. Virkeligheden er, at vi kommer til at tage fat på alle grene af den ­grønne omstilling, både de lette og de besværlige forandringer. 

Lise Nielson

Byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Kandidat til Fredericia byråd KV21