I Fredericia er vi så heldige at have et erhvervsliv der i fællesskab, og sammen med byrådet, lægger kræfter i at udvikle og markedsfører Fredericia, så vi fortsat er en attraktiv handels og erhvervsby. For sådan noget kommer ikke af sig selv, og slet ikke med Cornona som en klods om benet.

Hvis vi ikke står sammen og hele tiden tænker i nye spændende løsninger og muligheder for at tiltrække arbejdspladser, borgere og ikke mindst turister til byen, vil Fredericia blive overhalet indenom og valgt fra. Den vej er vi måske allerede på vej ud af.

Derfor skal vi i arbejdstøjet, og den første ting Dansk Folkeparti vil sætte fokus på her i starten af det nye år, er turisme. I budgettet for i år, er vi enige om at vi i Fredericia skal udarbejde en helt ny turismestrategi, en sådan strategi ligger jo ikke færdig i morgen, og derfor haster det med at tænke tanker på den korte bane.

Vores hoteller og restauranter har trange kår i øjeblikket, og for at vi ikke ser et eller flere af dem dreje nøglen om, skal der handles hurtigt. Dansk Folkeparti vil derfor fastholde at vi allerede i første halvdel af januar måned får sat et møde op med hotelbranchen og Business Fredericia, for at se hvordan vi kan komme i gang.

Når Statsministeren lukker Danmark op igen, hun siger selv til Påske, skal alle gode kræfter være sat i spil, sådan at Fredericia bliver et naturligt valg for danskerne at holde deres påskeferie, sommerferie, juleferie osv.

Rigtig godt nytår til alle i Fredericia.

Læserbrev af Viceborgmester

Susanne Eilersen

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer