Den 14. juni inviteres fredericianer, af Demokrati- og Borgerudvalget, til byrådets borgerdialogmøde, og her er klimaet det store diskussionsemne. Disse borgerdialogmøder, hvor politikerne er i øjenhøjde med lokalsamfundet, afholdes to gange årligt. Her kan borgerne byde ind med nysgerrige spørgsmål, undren og dialog, som drejer sig om den grønne omstilling.

Her kan udvalget fra byrådet spejle lokationen ved relevansen af emnet, da arrangementet foregår i Fredericias GenbrugsCenter på Nordre Kobbelvej 9. Formanden for Demokrati- og Borgerudvalget, Christian Jørgensen, glæder sig til drøftelserne med borgerne, da både han og resten af udvalget ønsker at styrke borgerdialogen samt fremme samarbejdet med kommunens lokalsamfund.

– Vi glæder os til at komme i gang, og forhåbentligt kommer der en del borgere, som vi glæder os til at møde. Der vil både være mulighed for rundvisning på Fredericias nye genbrugscenter og deltagelse i diverse oplæg, som afholdes af personer, der har sat klimaet på dagsordenen, siger han.

Her referer Venstre-politikeren til byrådspolitikere, fagfolk fra kommunen og engagerede borgere fra Skærbæk, som i fællesskab har gjort grøn omstilling til en væsentlig stillingtagen i fæstningsbyen. Med klimaplanen i 2020 har Fredericia taget patent på at være en klimaambtiøs by, hvor der i samme ombæring er blevet sat 53 indsatser i søen for at øge både de grønne valg for borgerne og den grønne vækst i virksomhederne.

Til borgerdialogmødet vil der være mulighed for at tale med blandt andet borgmester, Steen Wrist, formand for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro, samt Christian Jørgensen. Han håber derfor, at der vil være interesse for arrangementet, som med det nye forsamlingsloft muliggør deltagelsen af 100 mennesker i et indendørs lokale. Borgernes inddragelse kommer især i spil ved, at de kan bevæge sig mellem to stande for at drøfte klimarelateret dilemmaer i forlængelse af indsatserne fra Power To X og borgerinddragelse i den grønne omstilling, der er to centrale elementer i en fredericiansk hverdag med særligt fokus på grøn omstilling.

– Det er vigtigt at understege, at vores by med 50000 indbyggere kan være med til at gøre en forskel. Derfor er det også væsentligt for os politikere at have en tæt interaktion med borgerne. Igennem dem får vi nye og jordnære vinkler fra lokalområdet, som vi kan implementere i beslutningsprocesen, uddyber byrådsmedlemmet, Christian Jørgensen.

Arrangementet igangsættes klokken 16 med mulighed for rundvisning, mens oplæggene starter en time senere. Du kan på Fredericia Kommunes facebookside eller hjemmeside finde det fulde program og informationer omkring borgerdialogmødet.

Tilmelding foregår her:

https://fredericia.nemtilmeld.dk/131/?fbclid=IwAR1smh1SklJgl470yZWun5v_EMFwvAQ164E72cTWWdKMWo_96G61T4RgAFw

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer