Skoleskak er blevet introduceret i folkeskolen, og nu tager Fredericia Skakforening skridtet videre og har udviklet formatet “juniorskak”, der afholdes første gang fra mandag klokken 17:00 – 18:30.

Fredericia Skakklub har holdt møde, hvor de har lavet rammerne omkring juniorskak, der skal være en slags forlængelse af skoleskak.

– Mange har prøvet det der. Når børn først er kommet i gang med det, og kan koncentere sig, synes de det er fedt.

Sådan siger Lasse Nielsen, der er formand for skaklubbens juniorafdeling.

– Man kan komme, hvis man ikke har prøvet det før. Der er ingen krav om, at man er på et bestemt niveau, og er vi nok, så vil vi lave niveauopdeling, siger Lasse Nielsen og kommer ind på, hvordan juniorskak adskiller sig fra skoleskak:

– Vi kommer til at gå mere i dybden med det. Til skoleskak kan der være én underviser til 25 børn, og sådan bliver det ikke hos os, siger han 

Fredericia Kommune har lavet lavet tiltaget “Bland selv idræt”, som skak er en del af. Det håber Lasse er med til at være en slags øjenåbner for byens unge.

– Mange kan godt have en forestilling om, at det kun er ældre, der spiller skak, men sådan er det ikke. De får set spillet på den måde, og så får de nogle at spille med, hvilket også kan være et problem i den aldersgruppe, siger Lasse Nielsen.

Fredericia Skakforening holder til på Seniorhuset IP Schmidt, og man behøver ikke forhåndstilmeld sig til juniorskak.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her