Lørdag 26. februar fra kl. 10 – 14 fejrer Fredericia Shopping fastelavn på traditionel vis, og kårer både kattekonge og kattedronning – så på med udklædningstøjet, kom og vær med til nogle hyggelige timer i børnehøjde.

”Kom til nogle hyggelige fastelavnstimer i Danmarksgade og Midtpunktet. Her kan du være kreativ og blandt andet designe dit helt eget fastelavnsris. Du kan også prøve fastelavnskanonen og blive ansigtsmalet. Kl. 11.00 og kl. 13.00 er der catwalk for alle udklædte, hvorefter vi slår katten af tønden. Så find dit udklædningstøj frem og kom og vær med” fortæller chefkonsulent Lene Bach Jørler fra Business Fredericia/Fredericia Shopping.

”Halloween har efterhånden ”overhalet” vores gamle tradition med fastelavn. Og det er en skam”, mener Fredericia Shopping. Men når det er sagt, så er det jo også hyggeligt med nye traditioner, men det er som om vi i større grad tager de amerikanske mærkedage til os, for udover Halloween så fylder Valentines Day også meget i danskernes årskalender – for ikke at glemme den helt store af dem alle, nemlig Black Friday. Men nu tager Fredericia Shopping fat i en kær gammel europæisk tradition, som jo egentlig er lige så uhyggelig som Halloween, hvis man læser op på sin historie – Men for børnene er det jo en fest, og det er lige netop det som det bliver, en fest… slutter Lene Bach Jørler og håber at se rigtig mange udklædte børn til fastelavnsfesten.

Vær med i konkurrencen om at vinde gavekort til Fredericia Shopping

På Fredericia Shoppings Facebook side, kan du på lørdag i løbet af vores fastelavnsfest, deltage i konkurrencen for bedste udklædte. Vi udlodder 10 gavekort af 250 kr. – det eneste du skal gøre, er at uploade dit billede i kommentarfeltet og skrive dit navn. Når juryen har voteret, kan du på tirsdag, ligeledes på Fredericia Shoppings Facebook side, se de 10 mest finurlige udklædte vindere.