Fredericia er torsdag aften blevet ramt af et voldsomt regnvejr, som mange andre dele af landet. Det har medført oversvømmelser flere steder i byen.

Fredericia AVISEN har været rundt omkring i kvarteret ved Korskærparken og videre ned mod byen via Vejlevej, hvor det særligt var oversvømmet ved banegårdstunellen. Ved Danmarksport var der ligeledes oversvømmet, men særligt i Oldenborggade i området omkring Café Mums var det slemt. Netop Oldenborggade har tidligere været hårdt ramt af oversvømmelser i det seneste års tid, hvilket man kan læse mere om her.

Massiv regn har gjort sit indtog på vejene i Fredericia. (Foto: Fredericia AVISEN)

DMI har varslet om, at der i Fredericia kan forekomme kraftig regn og lokale skybrud. Det er en såkaldt kategori 1-varsel, hvor DMI forventer mellem 25 og 35 mm. Regn på seks timer. Der er risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min. Varslen gælder fra i dag klokken 21:30 og frem til lørdag klokken 04:00.

Særligt området omkring Café Mums er hårdt ramt. (Foto: Fredericia AVISEN)

1 KOMMENTAR

Skriv et svar