Jeg var forleden i Norge og der var ca. en uge til valget, der var ikke ene eneste plakat sat op, det var helt befriende. De holdt i stedet små lokale vælgermøder.

Skulle vi ikke være foregangskommune og stoppe det plakat og trykkerispild, opsætning og nedtagning og vedligehold, og hvad gavner det.

Til gengæld kunne vi overlade det til de lokale medier, at klare det trykte, og ligeledes sørge for at der blev arrangeret nogle små og store vælgermøder rundt omkring i vores kommune. For et par år siden havde dagbladet succes med at holde møder ude i omegnsbyerne det ville sagtens kunne praktiseres.
Især måske ud og få fat i nogle af de unge vælgere.

Det kunne også være en måde at forsøge at tiltrække andre og især de unge så vi kan få stemmeprocenten lidt op. Vi var helt nede på 71% sidst og mange spår at vi kommer endnu længere ned.

Der kunne godt laves nogle kreative arrangementer på uddannelsesstederne, Det Brunske, Tøjhuset, kasernen eller på sundhedshuset.

På den side ville vi også tilgodese den lokale presse.

Helt ærligt plakater hængt op i en lygtepæl er ikke nem at diskutere med.

Og lave et anderledes valg.

Det vil helt sikkert vække opsigt.

Med venlig hilsen
Hans Thomassen