Forside Fredericia Fredericia motionerede på Rådhuspladsen i flot efterårsvejr

Fredericia motionerede på Rådhuspladsen i flot efterårsvejr

DEL
Den ene instruktør til 5 i 12 viste, at man også kunne dyrker motion siddende. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fag- og Firmaidræt afholdte på landsplan en pendant til skolernes idrætsdag. I Fredericia blev der afholdt 5 i 12, hvor folk mødtes på Rådhuspladsen.

I invitationen til eventet var der gjort opmærksom på, at folk ville indfinde sig på Rådhuspladsen fra 11:45. Der var dog småt med mennesker, men desto tættere klokken kom på 11:55, kom der flere og flere folk.

Kristoffer Riddersholm, idrætskonsulent i Fredericia Kommune, tager et billede af Rådhuspladsen. Få minutter efter han tog billedet ,var der mange flere mennesker på pladsen  Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Formand for sundhedsudvalget, Susanne Eilersen (O), tog ordet, da klokken nærmede sig 11:55 og bød velkommen. Herefter var det op til to instruktører fra Idræt i dagtimerne at få de omkring mange fremmødte op på dupperne med en gang gymnastik.

Susanne Eilersen oppe på scenen, hvor hun bød velkommen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Folk valfartede til Rådhuspladsen i minutterne op til. Det gjaldt både folk fra Rådhuset og folk fra erhvervslivet.

Flere fra Byrådet var mødt op de fem minutters motion. Blandt andet 2. viceborgmester Ole Steen Hansen (A) og Christian Jørgensen (V), der var kommet ud for at få sved på panden.

De fremmødte på Rådhuspladsen. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN var live fra begivenheden, og efterfølgende talte vi med Susanne Eilersen om, hvordan oplevelsen var:

“Jeg synes det var hyggeligt. Nu skinner solen fra skyfri himmel, og det havde da også været træls, hvis regnen silede ned. Det var dejligt at se så mange være med fra Rådhuset og andre steder fra. Jeg ved, at der også kører et arrangement nede ved Føtex omkring det her, så det er dejligt, at vi får rørt os,” sagde Eilersen blandt andet.

Se hele vores liveudsendelse her:

 

http://www.fredericiateater.dk/tarzan/