I al den tid jeg har siddet i Byrådet har vi haft en vision for Fredericia kommune, men fra 2021 findes den ikke mere. Den nuværende vision som blev vedtaget i april 2015, udløber med udgangen af 2020

Enten snorksover Borgmesteren, ellers er det måske bare ikke så vigtigt for ham… enhver virksomhed med respekt for sig selv har en vision, og ikke mindst klare målsætninger, men ja, bare ikke Fredericia, hvilket er utrolig trist!
 

Vi oplevede et fald i indbyggertallet i 2019 og det fald fortsætter i 2020. Fredericia kommune har kun solgt 12 grunde, hvor Vejle kommune har solgt 104 grunde over de sidste halvandet år, vores Indre by lider, og lider meget mere nu, end under finanskrisen.

Det er nu, der skal visioner og kloge investeringer til, så der er al mulig grund til at lave en vision 2021-2024 for Fredericia.

Set i lyset af det, er det en lidt underlig situation at være i, og personligt står jeg fuldstændig uforstående over for den prioritering.

Nuvel, hvis man mener at udligningsreformen er redningskransen for Fredericia, tager man fejl. Det er rigtigt nok, at den kompenserer for det faldende indbyggertal, men det redder bare ikke de forretningsdrivendes omsætning, kun kommunens indtægt.

Som et ansvarligt parti, har vi i Venstre spillet ind med en vision 2021 – 2024, som vi kalder ”Bosætning 360˚”. Vi ønsker at binde Fredericia sammen, udvikle hele vores kommune og sikre, at vi i kommende år investere massivt i en samlede bosætningsstrategi der bringer endnu mere vækst til hele Fredericia.

Byrådsmedlem for Venstre

Kenny Bruun Olsen

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
1 måned siden

Lad os se nogle visioner for Fredericia. Bosætning ja, men der må være mere. Der skal gang i byen med butikker, restauranter, videregående uddannelser, iværksættere f.eks. vedvarende energi. I Vejle og Middelfart er der masser af liv, men Fredericia?