I løbet af de sidste mange år er det blevet moderne, at kalde kommunale tilgange til vores medmennesker for modeller. Seneste skud på stammen er vist Fredericiamodellen som det i øvrigt fantastiske initiativ ”din indgang” også er blevet benævnt.

Min holdning til de her modeller er, at det er fantastisk, at kommunerne sætter initiativer i gang til fordel for vores medmennesker. Kan I høre, at der kommer et ”men”.

Når vi vælger at benævne noget, der burde være en selvfølge så gør vi det til noget man kan måle på, opveje op mod noget andet, regne på etc.

Hvorfor skal vi sidde og regne på om der er et økonomisk incitament i, at medmennesker mødes på og får en værdig, medmenneskelig, individuel behandling af kommunen. Det kan da ikke være et spørgsmål om kroner og øre. Er der medmennesker, der ikke ”fortjener” en værdig behandling af kommunen? Jeg håber svaret fra lokalpolitikerne er nej.

Hvis det er nej, hvorfor skal vi så have de mange modeller? hvorfor ikke bare én model?

Modellen hvor alle medmennesker behandles med værdighed, får en individuel hjælp baseret på lige der hvor de er. En model, hvor medmennesker ikke kommer i kasser, en model, hvor der ikke regnes på hvorvidt det kan betale sig for kommunen, at hjælpe dette medmenneske videre.

Pt. når vi snakker modeller så gælder de for et begrænset område og for en enkelt gruppe medmennesker. En model anses ofte som noget i en miniature udgave, altså en model af noget. Nu har vi så en ny Fredericia model, men ønsker vi at være en miniature udgave i Fredericia? Hvorfor ikke gå 100 % ind i at skabe en kulturændring, hvor ligegyldigt hvor Fredericianerne møder de kommunale instanser så mødes de med samme tilgang som ved ”din indgang”.

Hvorfor være en model for noget, der burde være en selvfølge. Hvis vi skal være model så skal vi da lige have et rolle på. Lad os være rollemodel for både medmennesker og kommuner i det ganske land. Lad os være kommunen, der har den samme tilgang til vores medmennesker ligegyldigt i hvilket henseende Fredericianer og kommune mødes. Lad os være kommunen, hvor holdningen er, at det altid kan betale sig, at hjælpe et medmenneske og hvor hjælpen til den enkelte ikke afhænger af hvad regnearket siger kan betale sig.

Lad os være kommunen, hvor man ikke er i tvivl om, at næstekærligheden hersker.

 

Søren Haastrup

Byrådskandidat

Alternativet Fredericia