Søndag den 4. oktober afholdt FREDERCIA LØBEKLUB for første gang Randsfjord Løbet som et Cannonball løb. Randsfjord Løbet er tidlige afholdt som et gratis løb under navnet Rands Fjord Rundt, og distancen hed 15,6 km. I år kostede det 85 kr. for halvmaraton, 70 kr. for 15,6 km og 50 kr. for 5 km – alle beløb inkl. gebyr på 10 kr. Du kan altså nu vælge mellem 3 distancer. Især halvmaraton har været en efterspurgt distance, så det er blevet prioriteret. Starten var der ikke lavet om på, den gik som altid fra Pjedsted Hallen. Der er medaljer til alle uanset distance.

Det er ikke kun distancerne der er blevet opgraderet, det er depoterne også. Der er nu et stort depot med diverse lækkerier, vi skal jo sikre at ingen går sukkerkolde. Yderligere er der 2 væskedepoter undervejs.

I år blev løbet meldt udsolgt.  Det var rigtig dejligt i disse Covid 19 tider, så løbslederne var tilfredse. Det skal dog siges, at deltagerantallet pga. Covid 19 var reduceret til 46 løbere + hjælpere.

Randsfjord Løbet foregår på asfalt rundt om Rands Fjord, så vi kan garantere skøn natur på en flot kuperet rute.

Pjedsted Forsamlingshus har igennem flere år sponseret en lækker suppe med brød til løberne, når de kommer i mål – det var der naturligvis ikke ændret på. En stor tak skal lyde til Pjedsted Forsamlingshus.

FREDERICIA LØBEKLUB vil også gerne takke Torben fra High End Sport i Prinsessegade for fine sponsor gaver.

Tak for lån af lokation til Pjedsted Hallen.

Skulle det lyde som noget du kunne tænke dig at deltage i, så ligger løbet altid første søndag i oktober – se mere på www.fredericialobeklub.dk

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer