Efter endt coronadvale vågner Fredericia Kunstforening op og spiller stærkt ud med to interessante og alsidige kunstnere: Lars Tholander og Jørn Boldsen.

LARS THOLANDER er født i 1949. Han kalder sig Createur og Provokateur. Tholander er født og opvokset i Svendborg, som han kalder Danmarks Have. Hans kunstneriske evner og interesser gjorde, at han blev optaget på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst i København under Otto Frello. Lars har også virket som Art Director og illustrator for Lademanns Forlag, Illum, Ecco, Danfoss, Siemens og Bestsellers. Gennem hele sit voksne liv har Lars Tholander sideløbende dyrket sin frie kunstneriske del. I sine illustrationer og malerier arbejder han helt frit. Lars siger: ”Jeg prøver at fange skønhed og glæde. Jeg er inspireret fra de caripiske, mexicanske og musiske miljøer, og samtidig det massesamfund vi bevæger os i.”Lars Tholander har også verdens premiere på nogle store keramik krukker han har lavet i COVID19 perioden.

JØRN BOLDSEN er født 1940 på Frederiksberg. Han uddannede sig som arkitekt og byplanlægger med afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København 1967. Boldsen etablerede egen tegnestue i 1977 på grundlag af en række 1. præmier i offentlige arkitektkonkurrencer med byplanlægning som tema. I 2001 indledte tegnestuen et tæt samarbejde med billedhugger Bjørn Nørgaard. De har bl.a. samarbejdet omkring udformningen af Dronning Margrethes og Prins Henriks sarkofag i Roskilde Domkirke. I 2003 udtrådte Jørn Boldsen af tegnestuen, og han har siden arbejdet med maleri i olie og akryl samt med skulpturer i træ og ler. Han er autodidakt, men har deltaget i kurser i lerskulptur hos Marianne Miller og Elna Christensen.

Udstillingsperiode: 21. august til 6. september

Sted: Kongensgade 111, Fredericia

Pris: Gratis

Fernisering: 21. august 17.00

VIGTIGT: Til ferniseringen er der kun adgang ved forhåndstilmelding pga. corona

Mere information: www.fredericiakunstforening.dk

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer