Denne morgen præsenterede Krone Apoteks, Apoteker Tine Nielsen og SuperBrugsens Uddeler, Nicolai Ørsted Christensen en stor nyhed for lokalområdet. Apoteket rykker ind i SuperBrugsens lokaler. Samtidig lukkes apotekfilialen på Vesterbrogade.

Morgenen var godt i gang i SuperBrugsen på Nymarksvej, da Tine Nielsen og Nicolai Ørsted Christensen stolt fortalte, at de har indgået et samarbejde.

»Jeg glæder mig utrolig meget til at flytte til Brugsen, hvor jeg tilbyde mine kunder bedre faciliteter, bedre betjening og bedre parkering. Det er altid en fordel, at kunderne samtidig kan handle. Vi har været presset under COVID-19 ligesom alle andre. Derfor har vi haft tid til at tænke over, hvordan vi gør tingene. Denne mulighed med et samarbejde mellem os og SuperBrugsen så pludselig dagens lys, hvilket er godt for alle parter, da vi får flere mennesker på besøg. Vesterbrogade har ikke fungeret optimalt i forhold til parkering,« fortæller Tine Nielsen.

»Jeg er utrolig glad for, at dette kan lade sig gøre. Det er en stor og ekstra service til vores eksisterende kunder. I takt med den positive udvikling i boligområdet i Nordbyen vokser, vil dette betyde noget godt for områdets beboere. Samtidig med, at Krone Apoteket åbner i vores lokaler, flytter vi vores pakkeservice flyttet. Man kan derfor stadig hente pakke, men ikke betale regninger etc. som nogle har troet, man stadig kunne. Vi har naturligvis stadig den høje service, og med apotekets komme, bliver det endnu bedre,« fortæller Nicolai Ørsted Christensen.

Den 19. november står Krone Apoteket klar i SuperBrugsen på Nymarksvej i Fredericia.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer