Efter at der i den seneste uge har været stor omtale og debat om en tjenestelig samtale vedrørende borgervejlederen i Fredericia Kommune, Jesper Gottlieb, vælger kommunen nu at bryde tavsheden og forsikre borgerne om, at der ikke er planer om at fjerne muligheden for at benytte en borgervejleder i kommunen. Samtidig påpeger man at der er blevet rejst en del spørgsmål om borgervejlederens virke og referenceforhold, samt den juridiske baggrund for funktionen man har valgt i Fredericia.

– Debatten er startet med udgangspunkt i konkrete personaleforhold, som en kommune ikke kan eller skal kommentere på af hensyn til fortroligheden og ordentligheden, der følger med tavshedspligten i forbindelse med en medarbejders ansættelse. Der er dog væsentlige faktuelle oplysninger om den model for borgervejledning, der er valgt i Fredericia, der kræver en præcisering, så debatten ikke skaber unødvendige misforståelser i offentligheden, udtaler kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal.

Det drejer sig om hvorvidt man i kommunen har sikret sig borgervejlederens uafhængighed ved at skrive ham ind i styrelsesvedtægten. Et spørgsmål der nu er blevet rejst i Folketinget af SF´s retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt. Det har skabt en del utryghed blandt borgere med behov for uvildig vejledning, og her ønsker kommunaldirektøren at forsikre om, at man fortsat ønsker denne mulighed:

– For det første kan jeg med sikkerhed sige, at der ikke er nogen ønsker, hverken politisk eller administrativt, om at nedlægge borgervejlederstillingen i Fredericia Kommune. Der er fortsat brug for en vejledende og uvildig funktion, der ikke refererer til en fagafdeling eller stab i administrationen, men afrapporterer til byrådet. Det er også den model vi har i dag.

Den historiske kontekst for etableringen af en borgervejleder i kommunen, herunder spørgsmålet om hvem en borgervejleder refererer til, forklarer Kirkedal således:

– Det er sådan, at Fredericias nuværende borgervejlederfunktion blev oprettet med udgangspunkt i den eksisterende ordning i 2017. Dengang stod der i stillingsopslaget, at borgervejlederen ansættes med administrativ reference til kommunaldirektøren, og med reference til byrådet i forhold til afrapporteringer, som en garanti for borgervejlederens uafhængighed. Den administrative reference er bekræftet af Økonomi- og Erhvervsudvalget. Derfor refererer borgervejlederen i Fredericia personalemæssigt og administrativt til kommunaldirektøren, selvom vedkommende afrapporterer fagligt til Byrådet.

Udover landet er der flere steder, hvor man ikke har indskrevet funktionen som værende under den omtalte paragraf 65e. Det betyder at den beskyttelse, der ligger i lovteksten, herunder en borgerrådgiveres retsstilling, ikke er gældende for den nuværende borgervejleder Jesper Gottlieb.

– Der findes kommuner, hvor borgervejleder-funktionen er oprettet som en såkaldt ’borgerrådgiver’ under Kommunalstyrelseslovens §65e, hvor der er direkte reference til Byrådet. Den mulighed har der været talt og skrevet meget om i relation til Fredericia, men det forholder sig sådan, at funktionen skal være skrevet ind i kommunens styrelsesvedtægt, hvis det skal være gældende. Og jeg kan oplyse, at Fredericia Kommunes borgervejleder-funktion ikke er skrevet ind styrelsesvedtægten som styrelseslovens § 65e foreskriver. Derfor har funktionen ikke reference til Byrådet, men til kommunaldirektøren. Det er den model, der er valgt i Fredericia i 2017 og den vi har i dag, siger Camilla Nowak Kirkedal.

Den politiske debat der nu er startet på baggrund af sagen fra Fredericia, handler også om hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der kan være uklarhed over referenceforholdet, samt om det skal være frivilligt om en kommune skriver borgerrådgiverfunktionen ind i styrelsesvedtægten. En mere udførlig analyse om emnet er skrevet af den danske uafhængige juridiske tænketank Justitia.

Folketinget har i 2021 givet mulighed for at få funktionen på Finansloven via en pulje, som kommunerne kan søge. Det har man i Fredericia valgt ikke at gøre, hvorfor borgerne i kommunen selv skal betale for funktionen, på trods af muligheden for tilskud. Kommunaldirektøren forsikrer om, at der er god erfaring med den model, man har nu:

– Fredericia Kommune har ikke en borgerrådgiverfunktion, der er skrevet ind styrelsesvedtægten som styrelseslovens § 65e giver mulighed for. Hvis vi havde, gav det vedkommende reference til Byrådet. Nu har vi haft den nuværende model med god erfaring, hvor borgervejlederen vejleder og rådgiver i dialog med borgere og kollegerne i forvaltningen. Vejledningen har været uvildig, med mulighed for anonymitet og uden adgang til de kommunale sagssystemer. Og med afrapportering til Byrådet udenom forvaltningen.

På baggrund af tidligere foreslag om at skære ned på borgervejlederfunktionen, hvor der også var kraftige protester fra borgerne, erkender Camilla Nowak Kirkedal, at den nuværende debat kan skabe usikkerhed:

– Det er fuldt forståeligt at råbe vagt i gevær, hvis man bliver bange for at miste borgervejlederfunktionen i Fredericia, når det tidligere har været foreslået at spare den væk. Jeg kan dog forsikre om, at jeg ikke har kendskab til nogen ønsker om at nedlægge eller spare borgervejlederen væk. Det håber jeg, der bliver lyttet til i den videre debat, så der ikke opstår unødvendig utryghed og misforståelser hos borgerne, slutter Kirkedal.