Fredericia Kommune har fået 1,8 mio. kr. ekstra fra Christiansborg til at lave ekstra sommeraktivteter. Det blev præsenteret på et pressemøde torsdag formiddag på Ungdommens Hus.

Fredericia Kommune rider med på #staycation bølgen med masser af sommeraktiviteter for børn og unge. Feriesjov er i fuld gang, og nu udvides programmet med en række nye aktiviteter, der skal give sjove og hyggelige oplevelser hjemme i ”baghaven”.

Jacob Bjerregaard glæder sig over aktivteterne i Fredericia i sommerens løb. (Foto: Matthias Runge / Fredericia AVISEN)

Borgmester Jacob Bjerregaard lagde pressemødet ud med at tale, og han sagde blandt andet følgende:

“Der er ingen tvivl om , at Corona har gjort, at der er børn og unge, som har haft en svær tid. Derfor vil vi gøre en ekstra indsats den her sommer. Det er derfor dejligt at se en masse skønne børn her, og mange bliver i Danmark, og mange bliver i Fredericia, hvor v i har gjort virkelig meget ud af det,” sagde Bjerregaard og fortsatte:

“Vi har blandt andet investeret i streetsport, møbler og så laver vi det her, som vi står og præsenterer nu.”

Ole Steen Hansen fremhæver børne og forældrenes ageren under Corona. (Foto: Matthias Runge / Fredericia AVISEN)

Formand for Børne- og skoleudvalget, Ole Steen Hansen, var næste taler.

“Det har ikke været en nem tid med lukkede ting, men børn, unge og forældrene har været seje. Det er gået bedre end vi turde håbe. Nu vil vi give noget igen. Vi har købt nye ting til byen, og nu bygger vi ovenpå med de 1,8 mio. kr. vi har fået til børn og unge fra Christiansborg. Som tidligere idrætskonsulent glæder det mig, at der er lagt vægt på bevægelse. Vi har lagt os på sinde, at økonomi ikke er det gældende,” sagde Ole Steen Hansen og fortsatte:

“Jeg håber, at der opstår nye fællesskaber og man kommer andre steder end man plejer således , at vi ikke skal være alene hele sommeren. Man skal opleve Fredericia, og det skal nok blive spændende. Vi håber alle aktivitet er til stor inspiration og i fortsætter med det og har glæde af at være sammen med andre mennesker.”

Christian Jørgensen er som idrætsorienteret politiker glad for sommerens program. (Foto: Matthias Runge / Fredericia AVISEN)

Næstformand for Kultur- og idrætsudvalget, Christian Jørgensen, tog ordet efter Ole Steen Hansen og sagde:

“Det er samlet i et katalog , hvor der er rigtig meget udover Feriesjov. Vi har skabt ekstra tilbud, kreative workshops , gøgler aktiviter , jonglering med tørklæder, kano og kajakture og meget mere. Efter et langt Coronaforår er det vigtigt at komme igang, også på den lange bane,” fortalte Jørgensen.

Jette Lange. (Foto: Matthias Runge / Fredericia AVISEN)

Jette Lange, Centerleder, Familie & Ungdomscentret i Fredericia Kommune, fik også taletid og sagde:

“Alle ønsker at være en del af et fællesskab. Det gør noget ved de sure dage, der bliver gode i stedet. Vi har haft fokus på fællesskaber, hvor de unge kan trives, og intentionen er at skabe et bæredygtigt børne og unge miljø.”

Sune Østergaard har fået ekstra at se til. (Foto: Matthias Runge / Fredericia AVISEN)

En af aktørerne, der skal skabe ekstra aktivteter, er Get Outdoor, som Sune Østergaard driver. På pressemødet sagde Sune følgende:

“Jeg laver masser af fællesaktiviteter for børn i sommerferien, hvor man kommer til at udfordre sig selv og flytte grænser. Jeg blev kontaktet af kommunen om feriesjov , og jeg har selv været med til det som barn, så det er fedt at være en del af nu. I tirsdags fik jeg at vide, at jeg kunne lave flere aktiviteter. Jeg arbejder bedst hurtigt, og det blev nogle lange nætter, men jeg kom i mål. Jeg glæder mig til at tilbringe en masse tid i skoven med børnene,” sagde han.

Palle Dyhre er blevet involveret med sit BMX pump track. (Foto: Matthias Runge / Fredericia AVISEN)

En anden af aktørerne er Palle Dyhre, der har et BMX pumptrack.

“Jeg udviklede banen for to år siden. Det er en mobil pumptrack og det er praktisk når det skal gå hurtigt med at sætte noget op,” sagde Palle Dyhre og fortsatte:

“Børnene får et motorisk boost og jeg nyder reaktionen fra børnene med, at det killer i maven. Det flytter også grænser, så det er fedt at være med til,” sluttede Palle Dyhre.

Aktiv sommer for børn og unge

Det omfattende sommerprogram byder på følgende aktivteter:

  • Freestyle fodbold
  • Pumptrack
  • Tennis og padel
  • Vandaktiviteter på Skærbæk Havn
  • Judo og Ju-Jutsu
  • Get Outdoor-aktiviteter
  • Lillebælt-safari
  • Venligboerne
  • Tegneworkshop
  • Kreative workshops på Rådhuspladsen
  • Åbent hus på speedwaybane

Se her flere billeder:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer