Afsløring.
Svar fra udvalgsformand og borgmester overrasker. Det er er rummet, der videoovervåges og ikke borgerne.
Fredericia Avisen har modtaget svar fra udvalgsformand Marianne Thomsen (SF), der også svarer på vegne af borgmester Jacob Bjerregaard (A).

Spørgsmål:
Hvad er din kommentar til videoovervågning af borgere, der skal til møde i Rehabiliteringsteamet?

Svar:
Borgere, der skal til møde i rehabiliteringsteamet overvåges ikke. Rummet er videoovervåget, der er skiltning herom.
(Det med skiltning vil Fredericia Avisen vende tilbage til, da avisen er ved at undersøge sagen ved en anden myndighed. Red.)

Fredericia Avisen har ligeledes stillet spørgsmålet:

Hvad er din kommentar til, at der afgives usande oplysninger til offentligheden?

Svar:
Det har været fremme i medierne, at en sag blev drøftet med politiet, men på grund af manglende dokumentation blev en anmeldelse opgivet. Det er en korrekt fremstilling af forløbet.
( Svaret har intet med rehabiliteringmøderne at gøre, da chef for Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning Dennis M. Hansen i aktindsigt tidligere har svaret på, at der ikke har været anmeldt sager fra rehabiliteringsteamet til politiet fra lovens ikrafttrædelse til i dag. Red.)

Efter politikere og arbejdsmarkedschef Dennis M. Hansen nu selv har bekræftet, at rummet og dermed borgerne videoovervåges uden, at ene eneste af byens borgere har været anmeldt, skulle man tro, at mistænkeliggørelse af byens borgere som potentielle voldsudøvere ville ophøre.

Fredericia Avisen har naturligvis spurgt til om dette ville ske. Her er det overaskende svar:
Vil Fredericia Kommune fortsætte med videoovervågning af borger der skal til møde i Rehabiliteringsteamet?

Svar: Se svaret til spørgsmål 1.

Læs også: Arbejdsmarkedschef taler usandt i overvågningssag