Allerede fra om et par dage er Fredericia Kommune klar til at tage imod ukrainske flytninge. Om to ugers tid kan kommunen tage imod op til 150.

Grundet situationen i Ukraine, som er invaderet af Rusland, har Fredericia Kommune undersøgt muligheden for at tage imod flytninge, og mulighederene er nu afsøgt.

– Vi er blevet bedt om af udlændinge styrelsen at undersøge, hvor mange vi kan tage. I alt kan vi komme til at tage 150, siger 1. viceborgmester, Søren Larsen (A). 

Flydedokken, lokaler ved Sct. Joseph og pavilloner ved Sundhedshuset vil blive taget i brug til ukrainske flytninge. Situationen i det Ukraine er noget, der påvirker Søren Larsen, der i denne uge er fungerende borgmester, da Steen Wrist er på ferie.

– Ukraine er ikke mange timer væk fra Fredericia, hvor der er trygt. Går vi rundt i byen er der fred her, men kigger man i Ukraine flyver kuglerne om ørerne på folk. Det er en forfærdelig situation, hvor vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe, forklarer Søren Larsen.

Søren Larsen fortæller, at Fredericia Kommune er klar til at tage imod de første flytninge allerede om få dage.