Fredericia Kommune har ansat den erfarne Anne Marie Muff som ny chef for Økonomi, Personale og It. Hun kommer fra en stilling som økonomichef i Herning Kommune og tiltræder stillingen 1. oktober 2021

Fredericia Kommune har kan fra den 1. oktober byde velkommen til Anne Marie Muff som ny chef for bl.a. økonomiområdet.

Kommunaldirektør Camilla Nowak fortæller:

”Jeg glæder mig til samarbejdet med Anne Marie Muff, som kommer med en solid, faglig, kommunal erfaring indenfor både økonomi og ledelse. Vi har søgt efter en holdspiller, der kan gå ind som en del af den strategiske chefgruppe og være en central del af udviklingen af Fredericia Kommune. Det får vi med Anne Marie, der med sin erfaring og store faglighed vil være en central sparringspartner for både byråd, direktion og resten af organisationen”.

Anne Marie Muff bliver chef for staben Økonomi, Personale og It og får reference til kommunaldirektøren. Hun bliver leder af fire afdelingsledere og får dermed ansvaret for afdelingerne Budget og Analyse, Økonomi og Digitalisering, Personale og It.

Om valget af Fredericia fortæller Anne Marie Muff:

“Jeg ser Fredericia som en attraktiv kommune med et stort udviklingspotentiale – både som geografisk område og som arbejdsplads. Det er en enestående chance at få lov at komme med på et helt nyt chefhold i en helt ny organisering, og jeg er både glad og stolt over, at jeg er blevet valgt til stillingen. Jeg håber, at jeg med min brede faglige og ledelsesmæssige erfaring vil komme til at bidrage positivt til den videre udvikling”.

Den nye chef ser frem til at starte på rådhuset i Gothersgade:

”Der venter en stor, men også rigtig spændende opgave forude, som jeg glæder mig til tage fat på sammen med de mange dygtige og erfarne ledere og medarbejdere, der allerede er en del af organisationen.” 

Anne Marie Muff er 49 år og bor i Herning med sin kæreste. Hun har tre børn fra tidligere forhold, der alle er flyttet hjemmefra. Planen er med tiden at flytte tættere på arbejdspladsen i Fredericia.

Der har været 14 ansøgere til stillingen.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her