Fredericia Kommune afholdt tirsdag eftermiddag pressemøde omkring Covid-19 situationen i kommunen. Borgmester. Blandt andet deltog Borgmester Jacob Bjerregaard, rektor fra Fredericia Gymnasium, Poul Erik Madsen og politiinspektør Michael Weiss.

Jacob Bjerregaard opfordrede til, at man tager sine forholdsregler. (Foto: AVISEN)

Fredericia Kommune gjorde tirsdag status på Covid-19 situationen i Fredericia Kommune, hvor smittetallet har været stigende siden i sidste uge. Den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at der er 73 smittede i Fredericia Kommune. Særligt er det blandt byens unge, at der er mange smittetilfælde og derfor drejede indholdet på pressemødet sig særligt omkring den yngre del af Fredericia Kommunes indbyggere.

»Vi har set mange smittede på ungdomsuddannelserne, og der vil jeg gerne rose uddannelsesstederne for deres håndtering. Ikke mindst Gymnasiet, der reagerede ved at få testbiler ud til dem i lørdags og alle derfor er blevet testet,« sagde Jacob Bjerregaard og fortsatte:

»Vi kan se, at vi er hurtige, isolerer, inddæmmer og tester, men det er ikke nok at være god til det. Vores unge mennesker færdes også i fritidslivet, hvor der holdes fester og man besøger hinanden på kryds og tværs. Derfor opstår der chancer for at smitten spredes hurtigt. Når man ser smittetallet indenfor den seneste uge er vi ude i at, det er en kombination af fest, konfirmation og sport, der har været skyld i stigningen af antal smittede. Det er et wake up call om, at vi skal lægge vanerne om, og det har vi gjort i lang tid, men vi skal stramme den endnu mere nu og holde endnu mere afstand.« 

Politiinspektør Michael Weiss opfordrede til ikke at samles mange mennesker. (Foto: AVISEN)

Poliinspektør Michael Weiss opfordrede efterfølgende byens borgere til at opretholde de nye restriktioner omkring café og nattelivet.

»De sidste dage har været gode ved Fredericia. Vores restaurationer, værsthuse og caféer skal lukke klokken 22:00, og i den forbindelse skal man ikke ud og fortsætte festen bagefter. Vi skal ud at sprede os og ikke klumpe sammen som man normalt vil gøre i et hyggeligt og dejligt natteliv,« sagde Michael Weiss.

Særligt har Fredericia Gymnasium været et omdrejningspunkt omkring smittetilfældene i Fredericia Kommune. I den forbindelse talte gymnasiets rektor, Poul Erik Madsen. 

»Det man kan se , at smittekæden har udviklet sig ud fra to fester. Den ene har givet fire-fem smittede. Jeg har aldrig vist hvem der kyssede hvem, men det ved jeg nu, og det er godt, at eleverne har sagt det for, at vi kan opspore det. Det har betydet, at vi kan se, hvordan smittekæderne har været,« sagde Poul Erik Madsen.

Ulrich Nicolaisen, Lene Bach Jørler og Sune Rasmussen har udskudt arrangementer som følge af Covid-19. (Foto: AVISEN)

Aflyste arrangementer

Som følge af de nye restriktioner og smittetallene er der kommet en række aflysninger af arrangementer i Fredericia Kommune. Det gælder blandt andet Open By Night og intimkoncerter på restaurationer i Fredericia Kommune.

»Vi har reageret ansvarligt. Vi skal tænke os om i den her tid, og derfor har vi valgt at aflyse Open By Night. Situationen er den samme om vi er i Skagen eller Gedser, så jeg kan kun opfordre til, at man stadig handler lokalt,« siger Lene Bach Jørler, der blandt andet har ansvaret for aktiviteter i Fredericia Shopping.

Kan Fredericia Gymnasiet lukkes?

Efter oplæg fra Ulrich Nicolaisen fra EventC og Sune Rasmussen fra Tøjhuset var det tid til en spørgerunde fra pressen. Et af spørgsmålene gik på om man kunne lukke Fredericia Gymnasium.

»Det kan man ikke bare sådan lige, men vi har også styr på smittekæden og fra torsdag begynder de smittede at vende tilbage,« svarede Poul Erik Madsen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer