Forside Fredericia Fredericia KF skrev under på ny aftale: Vil skabe bredt fodboldtilbud

Fredericia KF skrev under på ny aftale: Vil skabe bredt fodboldtilbud

DEL
Fredericia KF
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fredericia KF-projektet underskrev tidligt torsdag aften en ny aftale mellem Erritsø GIF, Fredericia KFUM og Bjedstrup Pjedsted. Aftalen skal danne grundlaget for at samle Fredericia om pigefodbolden.

Kim Stewen (formand i Erritsø GIF), David Gulløv (formand i Fredericia KFUM) og Jørgen Hansen (formand i BPI) var torsdag samlet i Fredericia Idrætscenter sammen med John Risberg fra Fredericia Idrætsleder Akademi, som har været en proceskonsulent i at få en ny aftale på benene mellem klubberne i Fredericia KF.

”Den tidligere aftale ikke stærk nok, derfor hyrede de FIA til at kigge aftalen igennem for, at aftalen kunne holde et par år. Det har været en lang proces siden oktober, og vi har forhandlet frem og tilbage. Nu står vi med en aftale med tre klubber. Hovedformålet er at skabe et fundament for pigefodbold i Fredericia, og hvor der er plads til alle piger. Det betyder, at vi får hold i alle årgange og der er plads til hende som primært vil fodbold og hende som vil træde ind i eliteidrætsprogrammet. Aftalen er to ben, men det primære sigte er at skabe et fodboldtilbud fra 13 år og opefter i Fredericia,” siger John Risberg til Fredericia AVISEN og slår fast:

Der skrives under på den nye aftale. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

”Aftalen skal gøre sådan, at vi har pigefodbold fra de går ind til 5-6 år og til de er voksne, når de er Old Girls. Det er det primære sigte.”

Bag Fredericia KF-projektet er nu de to moderklubber Erritsø GIF og Fredericia KFUM, mens BPI er med som samarbejdsklub. De tre klubber skal nu finde et fodfæste sammen med den daglige ledelse i Fredericia KF.

”Der er blevet lavet en styregruppe med formændene fra klubberne og en daglig ledelse, der skal tage sig af det praktiske. Der er lagt to faste møder ind om året, hvor man får status og får muligheder for at tale om tingene,” fortæller John Risberg og fortsætter:

Den nye aftale underskrevet. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

”Næste skridt et at få et talentudviklingsprogram i morgentræningen. Det er to mål: At skabe et bredt fodboldtilbud og at blive godkendt til at være en del af Fredericia Eliteidræts talentprogram.”

”Vi er glade for det samarbejde og den hjælp, vi har fået fra Fredericia Elitefond og Fredericia Eliteidræt, som har betydet, vi har kunnet sætte en række projekter i gang,” siger Daglig leder af projektet, Jess Petersen.

I forhold til den seneste aftale er BPI trådt ind, og på sigt er håbet, at alle klubber i Fredericia er en del af Fredericia KF.

”Det er stærke signalværdier og det er lykkedes at skabe et stærkt afsæt for pigefodbolden i Fredericia, og det giver store forhåbninger for pigerne, der ønsker at spille fodbold,” lyder ordene fra John Risberg.

DEL