Fredericia KF har i samarbejde med Fredericia KFUM lavet en aftale om om lån af holdrettighederne de kommende fire år. Det gør pigeholdet til en selvstændig klub fra efteråret med hjemmebane på den nye kunstgræsbane ved Fredericia Idrætscenter.

Fredericia KF-træner Kristian Rasmussen sammen med Jess Petersen fra styregruppen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Formanden, Jess Petersen, sætter også nogle ord på den aftale:

– Vi er rigtig glade for aftalen, da det giver os mulighed for at styrke pigefodbolden endnu mere i byen. Det har været en længere proces, men vi har oplevet rigtig meget opbakning fra hele byen, som har muliggjort aftalen. Vi mangler selvfølgelig en midlertidig hjemmebane, indtil kunstgræsbanen etableres, men vi er i gang med at undersøge mulighederne, siger han.

Nu består arbejdet også i at skabe de rigtige rammer, organisation og værdier, der i fællesskab skal være med til at gøre Fredericia KF til en vigtig del af pigefodbold, som skal samarbejde med andre klubber i byen med henblik på at fremme børnefodbold for piger.

Derfor ønsker bestyrelsen at tilbyde hold fra U12 til senior, så der er rig mulighed for udvikling i klubben.

– Vi oplever en stigende og positiv tendens til, at flere piger er begyndt at prøve kræfter med fodbold og gjort det til deres fritidsinteresse. Derfor skal der også lyde tak til kommunen, den politiske opbakning og ikke mindst den dækning, der har været for at støtte udviklingen. Vi glæder os meget til at komme i gang, og håber lokalsamfundet vil støtte styrkelsen af pigefodbolden i Fredericia, der får denne mulighed efter et godt møde om pigefodbolden med Fredericia KFUMs formand, David Gulløv, som endte med en god aftale, siger Jess Petersen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer