Med stor undren kan jeg konstatere, at Borgmesteren nu er ved at underminere gode argumenter for Politiskolens beliggenhed i Fredericia, med hans seneste fælles udmelding med områdets borgmestre. Lad mig slå en ting helt fast, Fredericia kan selv!

Må jeg lige minde vores Borgmester om, at alt for ofte set med de historiske briller på, har vi i Fredericia mistet offentlige arbejdspladser og institutioner til vores kære naboer. Alt for ofte har vi opgivet, og ydmygt sagt ” bare det kommer til trekantsområdet,  ja så er det helt fint”. Nej, det er ikke fint, og vi skal turde tro på egne evner og ikke mindst gå planken ud vedr. politiskolen. Et godt råd til Borgmesteren, bare fordi Vejle meldte sig i 11 time, bør du ikke bukke nakken og sende svage signaler,  som du uden tvivl har gjort i denne sag. Det tjener bestemt ikke Fredericias sag!

Med venlig hilsen

Børge Larsen
Golfvænget 23
7000 Fredericia