Fredag eftermiddag blev der afholdt reception i anledning af Fredericia Idrætscenters 50 års fødselsdag. Der blev blandt andet set tilbage på de store oplevelser, som FIC har dannet rammerne om gennem tiden.

Klokken 14:00 gik Leder af Madsbyparken, Kasper Findahl, hen til scenen i ADP Loungen og tog ordet, hvor han sagde følgende:

50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

“Det er en kæmpeære at byde velkommen til Fredericia Idrætscenters 50 års fødselsdag som markeres med receptionen i dag og i weekenden med et spændende aktivetsprogram. I forbindelse med fødselsdagen har vi ønsket os donationer til udsmykninger af centret, og det er vi glade for, at vi har fået et stort bidrag til, og vi glæder os til at omsætte det på bedste vis,” sagde Findahl.

“Når jeg står her som fæstningsdreng, og er med til fejringen af Fredericia Idrætscenter, kan jeg ikke lade vær med at føle mig stolt. Jeg er stolt over, at der er mere end en million gæster årligt i Fredericia Idrætscenter, som igennem mange år været et af de mest veldrevne centre.”

50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

“En 50 års fødsesldags giver os muligheden for at tage ned ad mindernes allé. Her har jeg selv haft min del af minderne, og jeg husker, da mine holdkammerater og jeg, som nyoprykkere til Håndboldligaen, lammetævede KIF Kolding med syv mål efter at have været bagud med fire mål ved pausen,” sagde Findahl, der modtog Loungsens bifald ved at nævne det historiske resultat.

“Sådanne oplevelser på tværs af sportsgrene vil vi have flere af som udøvere, foreninger, presse og kommune. Det er oplevelser, der skaber sammenhold og fællesskab på tværs af generationerne. Det er oplevelser, der giver grobund for nye medlemmer i klubberne til gavn for bredde og eliteidrætten,” sagde Kasper Findahl.

Borgmester havde glædet sig til fejringen

50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Efter Kasper Findahls tale tog Borgmester Jacob Bjerregaard ordet og sagde:

“Jeg har glædet mig meget til at fejre Fredericia Idrætscenters 50 år. Der er ingen tvivl om, at vi har et center, der rækker ud over Fredericias grænser. Mange af os har gået til babysvømning og spillet i hallerne med alverdens sportsgrene.”

“Det med at samles, det er vigtigt. Det er vigtigt at tage morgenbaner i svømmehallen, men det er også fedt at komme ud at være tilskuer og se håndbold og koncerter. Det at samle så mange mennesker her, det duer altså,” sagde Borgmesteren.

Udstilling blev indviet

50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Efter Bjerregaards tale var det tid til at indvie en udstilling af billeder, der viser udviklingen af Fredericia Idrætscenter gennem årene.

Udstillingen er at finde i forbindelse med forhallen overfor Café FIC, og i den forbindelse holdt formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Lars Ejby en tale, som kan se her:

Tidligere Centerdirektør tog ordet

50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Da udstillingen var blev indviet gik turen igen i ADP Loungen, hvor næste taler var den tidligere Centerdirektør Bent Bjerre Jørgensen, der blandt andet startede med at komme ind på ansættelsen af den nye leder af Madsbyparken, Kasper Findahl.

“Jeg er sikker på, at Kasper er den rette til den funktion. Jeg blev glad, da jeg hørte, at det var ham, som var den heldige. Kasper og jeg kender hinanden på trods af, at vi er i forskellige aldersgrupper, men vi har samarbejdet omkring forskellige ting. Derfor er jeg sikker på, at det er en god løsning,” sagde Bent Bjerre Jørgensen og fortsatte:

“50 år er ingen alder i daglig tale af omtale af mennesker. 50 år er lang tid for en bygning og faciliteter. Når bygningen og faciliteter samtidig bruges til store events og besøges af så mange om året, så kræver det en særlig indsats for, at de her faciltieter fremstår indbydende og brugbare. Sådan en indsats kræver manpower og økonomi.”

“Økonomien har svinget lidt. Da Fredericia Idrætscenter var selvejet i 27 år og 23 år som kommunal, så har økonomien aldrig svigtet mere end at vi kunne markere Fredericia Idrætscenter markant over de 50 år. Det gælder både på antal kvadratmeter, men også på indholdet.”

Unikt center

50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Den sidste taler var den tidligere tekniske chef i Fredericia Idrætscenter gennem 25 år, René Villefrance, som sagde:

“Det her center et unikt. De personer, der for 50 år siden planlagde og byggede FIC på en mark herude, var meget fremsynede.”

“Der er liv og der sker altid noget. Det var nemt for efterkommere at bygge videre på centret, da grundstenene var lagt. Det har været spændende at være med til og der skete meget i mine 25 år.”

“Badeland er bygget på 125 pæle, der er banket ned i skråningen. Welness er kommet til, træningscentret er moderniseret og gulvet, der ligger derinde nu, er 50 år gammel. Dengang kunne man lave noget der kunne holde. Vi har fået et stadion og meget mere. der er sket noget igennem årene,” sagde René Villefrance blandt andet.

Se her flere billeder:

50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
50 års jubilæum hos FIC. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
www.fcfredericia.dk