Fredericia AVISEN besøger Fredericia Idrætscenter på en dag, hvor der kommer svedige motionister ud fra FICNESS, skolebørn er til svømning og nogle ældre mødes til demenshold, mens et par håndværkere leder efter en installation.

Jeg skal mødes med Cecillia Nielsen. Hun er eventkoordinatorelev hos Fredericia Kommune, den sidste del at uddannelsen foregår under aktiviteterne ved Madsbyparken, som Fredericia Idrætscenter (FIC) tilhører. Vi mødes foran svømmehallen.

Selvom Cecillia er en aktiv kvinde, der både har trænet herude, spillet fodbold i hal 5 og 6, svømmet hver tirsdag og har afholdt sin børnefødselsdag i bowlingcenteret, så kunne det store hus stadig byde på overraskelser.

“Der er faktisk mange små sjove rum. Jeg havde tidligere set skilte til skydebanen, men aldrig tænkt videre over det, og så var man lige der. Man glemmer ofte, at man kan spille kegler herude”, siger Cecillia om sine nyopdagelser i FIC.

Mads Ravn er formand for Fredericia Kegle Seniorklub. (Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN)

“Fredericia Idrætscenter er et kæmpe hus, jeg har virkelig mange kollegaer her, det sætter jeg meget pris på. Det er også et meget aktivt hus, der sker hele tiden noget med stor forskellighed. Meget handler selvfølgelig om sport, men der er også et stort fokus på det som folk laver i deres fritid. Man kan sige, at det er et stort fritidshus, hvor folk kommer frivilligt”, siger Cecillia.

En artikel tilbage fra da Cecillia lige var startet som Eventkoordinator.

Efter Cecillia er startet i FIC har hun fået mere kendskab og forståelse for, hvorfor man gør som gør. Opgaverne varierer fra events, arrangementer til at hjælpe i FICNESS med koordinering, vagtplaner, hold og så er der også generelle spørgsmål, der skal besvares.

“Et af de events jeg husker bedst herude, var vores jubilæumsweekend, der skulle hele huset bimle og bamle. Der var for det første en læring i , hvordan man satte aktiviteter i hele huset, men også at lære alle de foreninger og klubber at kende, der skulle fremvise, hvad de kunne. FIC var pyntet op, der var en god stemning og skattejagt”, siger Cecillia.

Da Cecillia som en anden Duracellkanin havde produceret en hær af Minions til et event i Vendersgade.

Det har været meget positivt for hende at komme til FIC, hos Fredericia Shopping var der ikke så mange kollegaer, som er tilfældet med paraplyorganisationen Madsbyparken

Jeg er glad for mine mange kollegaer, vi er jo både hele Madsbyparken, FIC, instruktører og livreddere, vi har et godt sammenhold, det giver et godt fællesskab”, siger Cecillia.

Cecillia er færdig med uddannelsen som eventkoordinator den 31.07.2020, men hun er langt fra færdig med at lave events. Uddannelsen er blevet meget populær, det var også et tilfælde at hun landede i jobbet, hvilket hun ikke fortryder.

“Når man går på en ungdomsuddannelse får man næsten direkte at vide at man ikke skal søge som eventkoordinator, fordi det næsten er umuligt at få en praktikplads. Der er statistisk set mellem 60 -70 elevpladser indenfor events, så det er et småt nåleøje”, siger Cecilie.

yogafestival
Yogafestival er et populært event i FIC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Hun var selv en af dem, der drømte om events, men endte med at få en elevplads på kontor. Efter det forliste kontorjob havde hun fundet en meget lang og akademisk vej til at kunne bestride et eventkoordinatorjob, men i stedet for at læse international virksomhedskommunikation på spansk og oplevelsesøkonomi endte hun som eventkoordinatorelev.

“Efter jeg havde læst HF, tænkte jeg, at jeg kunne tage et sabbatår, inden jeg ville flytte til Aarhus for at forfølge drømmen og uddanne mig. Jeg ville tjene penge som lærervikar og besøgte Fredericia Kommunes hjemmeside, og så så jeg, at de faktisk søgte to eventkoordinatorelever. Jeg var så heldig at få den ene stilling, så nu er jeg her”, smiler Cecillia.

Cecillia kan godt allerede se, hvad hun har fået med i uddannelsen. “Jeg har fået masser af læring fra events, men også lært meget om mig selv. Jeg har fået en god støtte gennem hele mit elevforløb, afslutter Cecillia.

https://www.billet.dk/dizzy-mizz-lizzy#tour

Leave a Reply