Forside Fredericia Fredericia Golf Club opretholder banelukning

Fredericia Golf Club opretholder banelukning

DEL

Fredericia Golf Club oplyser, at de har set sig nødset til at opretholde lukningen af banen indtil på lørdag pga. det kraftige regnvejr.

Torsdag formiddag kom Fredericia Golf Club med meldingen på baggrund af, at der fra onsdag til torsdag morgen er faldet 34 mm regn på banen. Det gør, at der i løbet af denne uge er faldet 46 mm regn.

– Vi klippede mandag morgen, hvor det egentligt var for vådt, men med vejrudsigten for ugen tog vi chancen, med den konsekvens at der kom store brune pletter af mudder som blev presset op i græsset. Det kan gå én gang, men gentagne gange så begynder man, at presse græsset helt under mudder og så dør græsset. Vi har ikke kunne komme ud og passe banen endnu, men har arbejdet på at flytte det vand vi kan med pumper for at bare komme lidt hurtigere i gang, skriver Martin Sørensen, formand i Fredericia Golf Club, om lukningen af banen.

Som følge af lukningen af banen, har Business Fredericia også måtte aflyse deres turnering, der skulle have fundet sted fredag.