Fredericia AVISENs kulturredaktør nyder livet i fæstningsbyen på en dag hvor solen bager ned. Det kommer der dette sommerdigt ud af.
Fredericia fra sin bedste side
Jeg slingrer gennem Vesterbrogade,
sommer, sol og grønne blade.
Fuglene synger og alt føles i orden,
jeg får skygger i hovedet, da jeg passerer Danmarksporten.
Her er et rungende ekko, af nyklækkede studenter,
på en bænk sidder en ældre dame og venter.
Mon hun bliver siddende helt til 6. Juli,
optimismen i varmen er helt ukuelig.
På Dådhuspladsen der dases i varmen,
det er piger og drenge, der spilles på charmen.
På byens cafeer, det er svært at finde en stol,
i de snorlige gader er der sommer og sol.
Der er is i hænderne på byen børn og unge,
på sådan en dag føles ingen ben tunge.
Der vandres mod Østerstand, her findes roen,
mens andre de sopper og springer fra broen.
Havnen er stadig en havn, men meget synes ny,
røde kanaler og snart en by.
På Esplanaden man ser fiskene blive trukket i land,
findes der noget vores by ikke kan.
I horisonten ser jeg et skib krydse en bro,
Fredericia er det bedste sted at bo.
