Fredericia AVISEN besøgte Fredericia Fisk for at høre nærmere om den flotte fiskebutik, og ikke mindst få et par tips til julefrokosten. Imens vi var på besøg sagde vi også hej til en gigantisk helleflynder, som du nu kan gætte vægten på og vinde lækre tapas, vin, øl og vand.

Julefrokosterne er i gang, og det fejres hos mange med sild, rejer, laks og andre lækkerier, som man kan købe hos Fredericia Fisk.

“Jeg har pillet ved traditionen og lavet en ginsild. Den er marineret i gin, der er lidt tomater og rødløg i, den er ikke kraftig i smagen, så man er ikke fuld efter to bider,” siger Lars Jensen fra Fredericia Fisk og fortsætter:

“Når man ikke sover om natten, så finder man på sådan noget. Vi har også vores karrysild med æbler og løg i, og vores sildesalat , men jeg synes der skulle være noget ekstra. Jeg så nogen havde gjort det med havtorn, så jeg tænkte, at jeg ville lave min egen sild også. Det er altid spændende at finde på, men grundlæggende så går tiden med at guide og vejlede vores kunder i vores store udvalg.”

Konkurrence: Vind tapas, vin, øl og vand

“Det er en helleflynder af de mindre,” siger Lars Jensen og smiler, inden han fortsætter.

“De kan blive meget større. Den største blev fanget i norskehavet i Nordnorge i 1946. Den vejede 420 kilo. Helleflynderen findes i mange varianter, både store og små. Den lever af mindre fisk, som torsk, makrel og sild. Når vi får sådan en, så kan vi servicere fredericianerne med lækker fisk. Man kan lave den som bøffer, ryge den, stege den, man kan gøre alt ved den.”

Du deltager i konkurrencen på vores Facebookside eller ved at gætte vægten på helleflynderen her på siden.

http://www.enggaard.dk/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her