Forside Fredericia Fredericia fF indgår samarbejde med FC Midtjylland

Fredericia fF indgår samarbejde med FC Midtjylland

DEL
Foto: Fredericia fF

Endnu en klub i Fredericia indgår et samarbejde med FC Midtjylland, som har indgået et samarbejde med Fredericia fF.

FCM Klubsamarbejdets sydligste punkt har siden 2017 været samarbejdsklubben Gauerslund IF. Dette ændrer sig nu.

For godt et år siden indgik FC Midtjylland og FC Fredericia et strategisk samarbejde omhandlende de to klubbers respektive seniorelitehold i henholdsvis Superligaen og NordicBet Ligaen. 

Nu er tiden så kommet til, at én af breddefodboldklubberne i Fredericia også har kigget mod nord for at indgå samarbejde med ulvene, idet Fredericia fF fra dags dato har valgt at blive en del af FCM Klubsamarbejdet, hvor klubben bliver en del af samarbejdets område 5.

– Vi er i FCM Klubsamarbejdet glade for og ikke mindst stolte over, at en klub som Fredericia fF, har opsøgt os for at indgå et samarbejde til gavn for medlemmerne i deres klub. Selv om klubben ligger markant mere mod syd end hvor vi hidtil har haft samarbejdsklubber, så er klubben dog rent geografisk langt fra den samarbejdsklub med størst afstand til MCH Arena, da det er en tur, som kun tager en time i bil. Samtidig er afstanden til mange af de aktiviteter, vi laver i FCM Klubsamarbejdet endnu kortere, så vi ved, at vi kommer til at lave masser af aktiviteter, som kommer alle medlemmerne i Fredericia fF til gode, siger leder af FCM Klubsamarbejdet Tommy Jensen. 

Et godt ry skabte dialog
I FCM Klubsamarbejdet tilstræber vi hver eneste dag at være tæt på vore samarbejdsklubber ligesom ærlighed er et vigtigt parameter at efterleve. At det er noget, som også bliver værdsat i samarbejdsklubberne, vidner kontakten til Fredericia fF om, idet klubben havde hørt så meget godt om vores Klubsamarbejde fra andre medlemsklubber, at de inviterede FCM til et møde. Herefter var der ikke så meget tvivl om, at FCM Klubsamarbejdet kan tilbyde noget til alle slags medlemmer af deres fodboldklub – og så tog det ikke længe at udfylde indmeldelsesblanketten.

– Vi har igennem længere tid haft nogle gode snakke på klubledelsesplan med Gauerslund IF og det var i første omgang med til at åbne vores øjne i forhold til, hvilke positive muligheder et medlemskab af FCM Klubsamarbejdet kan medføre for klubbens medlemmer, fortæller sportslig ansvarlig for U11-U19 Henrik Outzen og fortsætter:

– Så når vi melder os ind i FCM Klubsamarbejdet, så er det bl.a. fordi vi har savnet muligheder for at give vores frivillige (ofte forældretrænere) inspiration, uddannelse og relationer både internt og eksternt i klubben. Vi ser også en mulighed for at give vores ungdomsspillere oplevelser i form af træning på flere niveauer samt for at give dem oplevelser, der gerne skal fastholde deres interesse for fodbold – også når de tilhører de ældre årgange – ligesom det giver muligheder for både pige- og drengespillere.

FCM Klubsamarbejdet involverer hermed 140 samarbejdsklubber.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia
DEL