En historisk udligningsreform er blevet til virkelighed i nat. Et bredt funderet flertal i Folketinget står sammen om en kommunal udligningsordning. Det betyder, at de rigeste kommuner skal aflevere nogle af deres penge til de fattigste kommuner. Her får Fredericia nu tilført mere end 32 millioner kroner.

Fredericia Kommune har i de seneste år fået bedr styr på økonomien, men nu kommer der en hjælpende hånd fra Folketinget. Udover at kommunerne indbyrdes skal aflevere penge fra rige til fattige skyder Folketinget også flere penge ind i udligningsreformen.

Det betyder, at man i Fredericia vil modtage mere end 600 kroner per indbygger, hvilket resulterer i et større millionbeløb der nærmer sig 32 millioner kroner. Det er penge der kommer til at ende lige på kistebunden, for i aftalen er ikke afsat midler til at hæve hverken servicerammen eller anlægsloftet. Dog giver pengene muligheden for, som Venstres Sophie Løhde påpegede, at sænke skatter og lokale afgifter.

Dog påpeger Finansministeren, at servicerammen og anlægsloftet er til debat i de årlige forhandlinger med KL om kommunernes økonomi. Han mener ikke, at det er en opgave i udligningsreformen, men snarere en opgave som et led i de årlige forhandlinger.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer