Som en del af advokatvirksomhedens stærke profil og engagement på erhvervsområdet styrker SKOV Advokater nu organisationen med ansættelse af Kenneth Bechmann som forretningsudviklingsdirektør.

Torben Bang, Managing Partner, ser det som afgørende at være tæt på kunderne og deres forretning, så de mærker forskellen i hverdagen:

“Det er helt afgørende, at vi kan skabe gode relationer, og kunderne ved, vi er med i forreste række. Den modernisering af virksomheden vi har arbejdet på de sidste 2-3 år med nye kolleger og en ny ejerkreds, styrker vi nu yderligere med innovation og nytænkning, og det er jeg både tilfreds og stolt over”, udtaler Torben Bang.

Kenneth Bechmann (th) er ny forretningsudviklingsdirektør hos Skov Advokater i Vejle.


SKOV Advokater er i forvejen velkendte i Trekantområdet, og ambitionen er at skabe større synlighed. Kenneth Bechmann har en baggrund i den finansielle sektor og har de sidste 10 år arbejdet med opgaver, hvor fokus har været ledelse, netværk og relationer. Han er opvokset i Vejle og har et stort og velplejet netværk.

“Jeg glæder mig til at blive en del af SKOV Advokater og til at bidrage med at udvide virksomhedens forretningsområder. Som ansvarlig for selskabets forretningsudvikling vil jeg lægge mig i selen for at skabe synergier, nytænkning og nye samarbejdsformer for og med kunderne”, siger Kenneth Bechmann.

Ambitionerne om at sikre gode kundeforhold og styrke samarbejdet med kunderne er helt centralt for SKOV Advokater. Ved at have blik for erhvervslivets forhold og samtidig have en dedikeret forretningsudvikling med én ansvarlig for området, er Torben Bang overbevist om, at eksisterende som nye kunder vil få glæde af den profilering, interesse og omhu, der udstråles fra hele organisationen.

“Det handler om at forstå kundernes behov og kunne sætte sig i deres sted ude i virksomhederne. Rådgivning i et betroet partnerskab er noget, begge skal turde og ville. Vi vil sende et klart signal om, at vi er en moderne advokatvirksomhed med forankring i Trekantområdet”, slutter Torben Bang.

Skriv et svar