Forside esport Fredericia Esport tildelt 120.000 kroner til lokale

Fredericia Esport tildelt 120.000 kroner til lokale

DEL
Formand for Fredericia Esport, Peter Bech, sammen med løsgænger Karsten Byrgesen, der er medlem af Kultur- og Idrætsudvalget. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia Esport har igennem længere tid været på jagt efter et lokale til foreningen, og jagten er nu tæt på at være slut. Kultur- og Idrætsudvalget har bevilget foreningen 120.000 kroner til lokaler på Nordre Kobbelvej under forudsætning, at foreningen indgår lejemålet og at det godkendes til foreningsaktiviteter af de relevante myndigheder.

Fredericia Esport har søgt om lån af kommunale lokaler til deres aktiviteter, men det har ikke været muligt at finde kommunale lokaler til foreningen pga. tekniske og sikkerhedsmæssige udfordringer. Foreningen er derfor blevet godkendt til lokaletilskud til private lokaler.

Foreningen har undersøgt forskellige lejemål, men de har været forholdsvis dyre. Foreningen har netop fundet lokaler på Nordre Kobbelvej, hvor den daglige drift kan hænge sammen økonomisk, og hvor foreningen derfor ønsker at etablere sig.

Lokalerne kræver imidlertid en række tiltag, før de er klar til brug. Der drejer sig bl.a. om tekniske installationer og forsikringsmæssige tiltag. Dette vil koste omkring 120.000 kr.

Processen og mulighederne i forbindelse med at finde egnede kommunale lokaler til Fredericia Esport har været atypisk set i et alment foreningsperspektiv . Det er Kultur & Idræts vurdering, at løsningen med lokalerne på Nordre Kobbelvej vil være en god for foreningen. Samtidig vil det sikre, at foreningen kan komme i gang med aktiviteter.

På Kultur- og Idrætsudvalgets møde torsdag eftermiddag blev det besluttet, at Fredericia Esport bevilges et tilskud på op til 120.000 kr. til etableringsudgifter i lokalerne på Nordre Kobbelvej under forudsætning af, at foreningen indgår lejemålet og at det godkendes til foreningsaktiviteter af de relevante myndigheder.

DEL