Som noget nyt har Fredericia Esport oprettet et oldboys hold i CS:GO. Det skal være med til at samle byens ældre Counter Strike-spillere som en enhed.

Fredericia Esport blev oprettet sidste år og i august 2019 flyttede de ind på Bülows Kasserne og siden har foreningen udviklet sig yderligere. Det seneste tiltag er, at man har oprettet et oldboys CSGO hold.

“På landsplan er der faktisk flere spillere på over 30 end under. Der findes en del versioner af spillet gennem tiden og det gør, at mange over 30 år spiller det,” siger formand for Fredericia Esport, Peter Bech, til Fredericia AVISEN, og fortsætter:

“Vi har derfor valgt at udvide vores forening til at omfatte et old boys-hold, som kan benytte vores faciliteter, men selvom det er en del af vores, så ser vi det som hele Fredericias old boys-hold indenfor Esport.”

Selvom Esport favner bredt, og er mere end CSGO, så har Fredericia Esport i første omgang koncentreret sig om CSGO for old boys.

Peter Bech fortæller, at han allerede har fået henvendelser fra omkring ti personer, der vil være en del af det nye old boys hold.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer