I Fredericia har vi et par steder, hvor der er sået flotte vilde blomsterstriber som man kan plukke til eget forbrug. Et godt tiltag, men hvorfor er det ikke mere udbredt? Blomster og bier er mere end gammeldags seksualundervisning i generte hjem. Der er faktisk overlevelse for arter og i sidste ende for os.

Mange afgrøder bestøves af vinden, men der er også afgrøder, planter, buske og træer, der er helt eller delvist afhængige af insektbestøvning.

Langs alle vore søer og vandløb har f.eks. landbruget mulighed for at etablere op til 20 m brede bræmmer som miljøfokusområder (MFO) med særligt insektvenlige planter – det har for mange vist sig at give god mening da man udtager arealer, som kan være vanskelige at dyrke samt opfylder de krav, der er udstedt om at udtage en vis procentdel jord til brak eller dyrke disse efter særlige hensyn til miljøet. Med stor succes har landboforeninger landet over, i en såkaldt Bi-kampagne sået kilometervis af blomsterstriber til glæde for insekter og forbipasserende.

Nye Borgerlige vil kæmpe for arealer der henligger ubenyttet i Fredericia kommune, og som ikke benyttes af landbrug eller kommunen, det være sig udyrkede arealer, større rabat og grøftekanter, arealer der afventer udstykning, begroede tagterrasser mv. tilsås og beplantes således de tilgodeser vilde bier, sommerfugle og andre insekter på alle årstider. 

De nuværende få arealer ved indfaldsvejene ser flotte ud, men giver uhensigtsmæssig parkering og stop med mulighed for uheld til følge, af de der ønsker pluk selv buket. Forskøn hele byen/ kommunen og gør plukning til eget brug mere sikkert, udover de lokale vil dette også bemærkes af særligt turisterne.

Beplantningen er en god og billig løsning som gavner både fauna og flora og forskønner hele kommunen for os alle – kan vi tilmed hjælpe mange sårbare insekter og mindre vildt fra tilbagegang er det win/win.

Derudover bør man have en plan for grødeskæringen i de kommunale vandløb, etablering af flere stenrev i Lillebælt til genskabelse af bo- og gydepladser, tilskyndelse til opsamling af regnvand til genbrug som havevand, toiletskyl, etc. Mulighederne er mange hvis der tænkes kreativt og miljørigtigt, og dette bliver indført i nuværende og kommende bebyggelsesplaner. 

Fakta: Nye Borgerlige står vagt om naturen, bierne, sommerfugle og svirrefluerne. Insekter og nyttedyr, som er i tilbagegang under vi danskeres urbanisering og intensive landbrugsdrift, skal have en hjælpende hånd af os alle fra både land og by.

Lad derfor Fredericia gå forrest.

Poul Rand

Calvinsvej 34

7000 Fredericia

2 KOMMENTARER

  1. Kan vi så forvente at Karsten Byrgesen går ind for fredningen af Treldeskoven nu, hvor hans parti er glad for insekter og andre nyttedyr? Eller handler det kun om at hjælpe de dyr, som er moderne at elske; eksempelvis bierne.

  2. Vi kan forvente, at NB er opportunister og pragmatikere. De søger i rørte vande, men de har ikke egentlig nogen form for politik.
    NB er er protestparti ligesom DF. Åbenbart passer Karsten Byresen godt ind i dette?

Leave a Reply