Børn og voksne i Fredericia elsker Popsi og Krelle, men det er absolut ikke kun Fredericia, der elsker Popsi og Krelle. De har som, jeg skrev forleden over 20 millioner visninger bag sig på Youtube. Lecture.dk kan fortælle, at den første koncert med fænomenet blev revet væk. Således tog det kun to dage at sælge alle billetterne.

Men Lecture.dk har fundet interessen for Popsi og Krelle så stor, at de allerede nu, afslører endnu en koncert med de populære og sangglade YouTubere.

Maj-Britt Andreassen fra Lecture. Foto: PR.

“Det kom faktisk bag på mig, at interessen var så stor. Jeg vil gerne lave arrangementer til kvinder og børn, og jeg tror på, at der er mange som har efterspurgt denne type arrangementer, men godt nok er børn vilde med Popsi og Krelle, men at billetsalget i Fredericia skulle gå så hurtigt, er imponerende. Derfor tog jeg straks kontakt til duoen igen for at sikre os at flere børn og voksne kunne komme og synge med, kramme og møde de to stjerner”, siger Maj-Britt Andreassen fra Lecture.dk og fortsætter:

“Det giver bestemt blod på tanden til at lave flere lignende arrangementer, også i andre aldersgrupper, når dette arrangement er blevet modtaget så flot, kan jeg allerede nu afsløre, at til det mere “modne” publikum, kan vi præsentere den legendariske digter og levemand, Jørgen Leth, der gæster os den 29. april i Fredericia Idrætscenter.”

Foto: Søren Solberg

Læs også min artikel om Popsi og Krelle her

Skulle du have lyst til at opleve ekstra koncerten, kan du købe billetter her og er du også til Jørgen Leth, så kan de købes her.

https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere