Med Corona kom også nedlukningen af næsten alle sportsgrene. Nu er der åbnet en lem for, at nogle typer af træning kan starte igen – og det vakte glæde hos Fredericia Cricket Klub, der med det samme valgte at finde en hurtig start på træningen. Dog er det fortsat med en række begrænsninger – og ingen kampe.

“Det har været rigtig træls at skulle være lukket, kan man sige. Vi havde en masse ting vi skulle til at sætte i værk, vi er en ret ny bestyrelse der skulle sætte gang i ting. Men det er blevet sat i bero. Men vi er super glade for, at vi kan komme igang nu. Vi havde nogle medlemmer der meget gerne ville ud og træne”, fortæller formand for Fredericia Cricket Klub, Sune Østergaard. 

Fredericia Cricket Klub
(Foto: Fredericia Cricket Klub)

“De fik styret deres lyst på en god dag med lækkert vejr. Vi har aflyste kampe og det er uvist om og hvordan vi kan komme igang med turneringen. Vi er meget glade for at kunne komme i gang”, fortsætter han.

“Træningen er noget anderledes end vi er vant til. Der kan kun være én person af gangen i klubhuset og hente hans eget udstyr. Vi har talt meget om hvordan vi skal gribe retningslinjerne an. Kan vi have nogen der træner én ting i det ene hjørne, en anden ting i det andet hjørne. Men for nu kan vi sagtens holde os under ti”, forklarer Sune og fortsætter:

“Man kan ikke låne udstyr, man kan ikke røre hinandens bolde. Vi spritter af både før og efter træningen. Så det er lidt anderledes, vi kan ikke sige ordentligt hej. Men det er super lækkert bare at kunne se hinanden. Så må man give fod til den anden i stedet hånden”.

“Der er ingen fysisk kontakt, det eneste der er bolden der florerer rundt på flere forskellige hænder i en kampsituation, men ellers er det en meget Corona-venlig sport. Det var rimelig simpelt at gå til. Tirsdag fik vi et brev fra forbundet og tirsdag aften indkaldt jeg til bestyrelsesmøde, hvor vi fik snakket om og blev enige om at vi skulle i gang. Vi har lavet forholdsregler i forhold til det forbundet og lagt lidt ekstra til. Nu skal kommunen bare slå græsset. Vi skal alligevel ikke bruge banen nu alligevel, for vi kan jo ikke spille kampe”, fortæller Sune Østergaard, formand for Fredericia Cricket Klub.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer