Fredericia Brewpub i Gothersgade er i julehumør og har fået stærke sager på hanerne, og den ene er en juleøl fra Belgien, der ifølge Alex Bach Kristensens smag er verdens bedste øl.

Den ene indehaver af Fredericia Brewpub, Alex, har et særligt bryghus, som han elsker. Vi er en tur i det belgiske, hvor der i byen Mechelen ligger et bryggeri ved navn Het Anker.

“De har det jeg kalder verdens bedste øl. Jeg er ikke i tvivl om, at den ligger i toppen af poppen indenfor juleøl,” siger Alex med et stort smil.

Alkoholprocenten kan skræmme folk, men Alex manér til jorden.

“Den er på 10,5 %, men det kan man ikke smage, da den er god og kraftig med lakrids og andre spændende ting,” siger han og fortsætter:

“Når du kommer over 6-7 % kan du næsten få alt du producerer til at smage godt, men hvis du laver en pilsner er det noget andet, da det er sværere,” siger Alex.

Det er ikke kun Alex, der er forelsket i Het Anker. Der er kommet kunder udenbys fra for at smage den.

“Det var lige før, at der var en der rullede et bedetæppe ud, da han så jeg havde den på hanen,” siger Alex, der glæder sig over at det lykkedes at få Het Anker med, men det var ikke så nemt som først antaget:

“Jeg sendte dem den første mail, da jeg ville starte brewpubben. Til at starte med gik det godt, men så opdagede de jeg mente det alvorligt. De vil ikke lægge navn til hvad som helst og sluttede af med at sende en fra Belgien herop. Ham der kom her var begejstret og de har hjulpet med andre ting her også,” fortæller Alex.

Fredericia Brewpub har dermed en særdeles anbefalesværdig juleøl, men inden længe har de også deres egen alé klar. Alex håber, at den kommer på plads i løbet af 14 dage.

Skål og glædelig jul.

www.lecture.dk
0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer