På under 12 måneder er der forsvundet 8 topchefer fra Fredericia Kommune. Samtidig er udgifterne til ledelsen øget med et millionbeløb. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, når en paladsrevolution af denne karakter finder sted i en offentlig forvaltning. Tilføjer man dertil at det nyvalgte byråd i deres konstitueringspapir skrev under på, at de forpligtigede hinanden til en politik hvor man ikke blandede sig i forvaltningens arbejde, er billedet af en særdeles magtfuld kommunalforvaltning fuldkomment.

Dette er en opfordring til medierne, der nu er borgernes sidste bastion. For selvom de nyvalgte byrådspolitikere måske har bildt sig selv ind, at de kan gøre som de vil i den første periode af valgperioden, fordi folk vil have glemt det hele i 2025, så lover vi noget andet:

Vi vil sørge for at genopfriske vælgernes hukommelse, og vi vil ikke lade noget forblive i glemmebogen.

Det nyvalgte byråd er kommet til magten ved i vid udstrækning at give løfter om åbenhed og ordentlighed. Løfter, de må og skal holdes op på. Klapjagten på borgervejleder Jesper Gottlieb giver dog allerede få måneder senere befolkningen grund til at være bekymrede. Både fordi der tydeligvis er tale om en politisk sag, såvel som på grund af at hans popularitet blandt de udsatte borgere er meget stor. Den seneste udvikling med en skriftlig advarsel på baggrund af udokumenterede anklager og nye møder omkring kørsel af svage borgere til møder, er på alle tænkelige måder uacceptabel behandling af både borgere og ansatte.

Der er med andre ord en risiko for, at der er tale om en dobbeltstandard. Ganske vist vil man putte sig med at der er tale om personalesager. Dermed kan man belejligt afvise at forklare sig selv. Vi taler således med en mur. Borgerne kan ikke få svar på ret meget. Det er ikke et åbent demokrati. Det er heller ikke et lokalstyre. Derimod er det et ensporet kommunalapparat, hvor den kulturforandring som partierne over hele linjen har lovet og erkendt skulle tilføres forvaltningen, lader til at være gået i glemmebogen.

For hvad er det som borgerne ønsker sig? Det er meget simpelt og ikke svært at forstå: De ønsker sig retssikkerhed og en rimelig behandling i deres sager. Eksemplerne som fup-undersøgelsen af Familieafdelingen, hvor man undveg at inddrage borgerne og ikke ville forholde sig til de sager, der var kørt af sporet, eller sagen om havneselskabet hvor advokaterne aftalte det meste med hinanden uden en reel undersøgelse, eller skuespillersagen hvor man påførte skatteborgerne store regninger for at kunne forklare det man ikke kunne forklare. Og så videre. Og så videre.

Hvad der også går igen i ovenstående er: Man siger det er personalesager. Man kan ikke sige noget.

Derfor siger man så ikke noget. Man taler i generelle vendinger. Imens ved offentligheden praktisk talt ingenting. Det man ved bliver afdækket af medierne. Hvis det er en kulturforandring, så er den mildest talt ikke imponerende. Bedre bliver det ikke når man begynder at forklare sig med fraser som ”af indlysende grunde”, frem for at forklare hvad de såkaldt indlysende grunde er.

Bryllupsrejsen er forbi, og det er på tide at vi får svar på nogle afgørende spørgsmål fra de sidste 15 måneder i Fredericia Kommune. Der er fortsat meget lidt substans i det, vi har fået at vide indtil videre. Vi kender de store slaglinjer, ikke mindst fra det famøse pressemøde i marts 2021. Men vi mangler indholdet. Vi mangler også at finde ud af, om det accepteres af 21 nyvalgte byrådsmedlemmer, at de få retssikkerhedsmæssige garantier kommunen har lovet sine borgere, kan sendes til tælling uden at de selv stiller op og forklarer sig.

Nu er vi jo kommet helt derned, hvor selv almen omsorg for borgerne er blevet et problem for den nyansatte personalechef. Man må ikke køre dem til møder. Man må ikke hjælpe. Hvis det er holdningen kan vi jo afskedige de fleste almindelige medarbejdere og så nøjes med cheferne. For det er ikke cheferne, der hjælper borgerne i hverdagen. Det er de tusinder af medarbejdere, der må stå og tage sig til hovedet over hele det cirkus, der kørt ud i medierne siden december 2020. De medarbejdere der hver eneste dag køre ud til vores ældre, psykisk syge, handicappede, klipper vores hække, holder vores veje ved lige og henter vores affald:

Disse medarbejdere kommer aldrig i nærheden af de dyre lønninger, der betales for cheferne på rådhuset. De passer deres pligter og får samfundet til at hænge sammen. I modsætning til hvad nogle hardcore magtmennesker ynder at påstå, så er avisen ikke imod Fredericia Kommune eller medarbejderne. Tværtimod. Vi stiller blot de spørgsmål, som de ikke selv må stille, fordi deres chefer våger, jagter og fyrer kritikere som om Fredericia er en russisk provins under Putin.

Og vi? Vi fortæller, hvad svar vi får.

Det svar kan I efterhånden alle sammen udenad, uanset om det er Jacob Bjerregaard, Tommy Abildgaard, John Nyborg, Jesper Gottlieb, mfl. [udfyld de kommende navne her]:

Der er tale om personalesager. Vi kan ikke udtale os om personalesager. Af hensyn til personen. (Også hvis det er en teaterdirektør eller en direktør for havneselskabet).