Der er god mulighed for at få luftet strikketøjet, når Fredericia Bibliotek i samarbejde med VegaGarn inviterer til strikkeforedrag med den kendte strikdesigner ’A Nordic Knitting Tale’.
Med sine knap 30.000 følgere på Instagram har Camilla, der står bag ’A Nordic Knitting Tale’ slået sig fast som en af landets mange populære strikdesignere. Hun vil fortælle om sin strikkerejse, sine opskrifter og hvordan det er at udvikle sine egne opskrifter.
Det bliver en hyggelig aften, hvor der er god mulighed for at møde andre strikkere, og hvor alle deltagere får en gratis strikkeopskrift med i billetprisen.
Foredraget finder sted tirsdag d. 23. november kl. 19.00 på Fredericia Bibliotek.