Kajsa Vala er en del af trioen

Kom til fredagsjam fredag d. 11. oktober i Tøjhuset og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Snakefingers INC

Snakefingers INC er en skæv rockmaskine. Rocktrioen har et skelet af popsangskrivning, med ben stikkende ud i jazzimprovisation, og med lyden af twangende americana guitar og punkpedaler til at skære igennem lokalet. Snakefingers INC er i sin esssens lettilgængelig og propfyldt med gode melodier. Derudover formår de 3 musikere, Mathias Gregersen (bas og sang), Kajsa Vala(guitar) og Christian Windfeld(trommer), at sætte et stort fedt personligt aftryk på musikken.

Trioen har udgivet 2 singlevinyler Gul Fugl og Lilla Hunkat – trods de danske titler er sangene på engelsk. Til koncerten er det muligt at købe vinylerne som, måske, er verdens bedste koncertminde.
Musikken kan findes online på et væld af medier.

Snakefingers INC åbner fredagsjam med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser. 

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Snakefingers INC starter kl. 15 og der er fri entre.

https://www.billet.dk/order/tickets/13261438/tyrolerfest-i-fredericia-2019-eksercerhuset-2019-11-02-17-00-00?