Kom til fredagsjam fredag d. 13. december kl. 15 og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med PHUN.

PHUN er et 4 mands band, der blev dannet på konservatoriet i Esbjerg i 2016. Bandet spiller instrumentalt fusion og diverterer med musik skrevet af bandets bassist. Musikken er inspireret af kunstnere som Billy Cobham, Weather Report og Herbie Hancocks Headhunters. PHUN lover en performance med masser af guitar-lir, lange orgel-soli og iørefaldende baslinjer tilsat en masse energi.

PHUN Schack åbner fredagsjam med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser. 

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Der er fri entre.

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/avis13.pdf?87
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer