Kom til fredagsjam fredag d. 6. december  kl. 15 og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Esbjerg meets Schack.

Esbjerg meets …, er den første koncert blandt mange i fremtiden, hvor vores fantastiske lokale pianist Hans Esbjerg vil åbne fredagsjam med en anden musiker, som han enten selv har valgt eller fredagsjam sætter ham i stævne med. Denne fredag har han selv valgt sin med musiker, Martin Schack, som han har indgået et nyt musikalsk samarbejde med.

Martin Schack er bl.a. kendt fra Jazz på Dansk, hvor han med sit band fortolker danske sange i jazzificerede udgaver og det er sange fra dette repertoire sammen med danske og udenlandske salmer og gospels, som duoen Esbjerg og Schack tilbyder deres fortolkning af.

Til daglig spiller Hans Esbjerg orgel i Christianskirken i Fredericia, når ikke han optræder som den ene halvdel af Den Danske Salmeduo rundt om i de danske folkekirker. Fremover vil det være muligt at opleve ham i en ny rolle, nemlig som pianist i et nyt musikalsk samarbejde, som han har indgået med jazzpianist og hammondorgel virtuos Martin Schack.

Line-up:
Hans Esbjerg – klaver
Martin Schack – hammond orgel

Esbjerg meets Schack åbner fredagsjam med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser. 

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Der er fri entre.

https://www.facebook.com/Fredericiavinhandel/
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer