Det danske udenrigsministerium har opdateret sin rejsevejledning og beder nu danske borgere være forsigtige i store dele af Rusland, samtidig frarådes rejser til flere områder.

Rusland har iværksat en militær aktion i Ukraine. Alle rejser til områder, der grænser op til Ukraine (Belgorod Oblast, Bryansk Oblast, Kursk Oblast, Rostov Oblast, Voronezh Oblast), frarådes.

– Vi fraråder alle rejser til Dagestan, Tjetjenien, Ingusjetien og Nordossetien pga. risiko for terrorangreb, væbnede sammenstød og bortførelser, meddeler ministeriet på sin hjemmeside.