Forside Danmark Frances O’Donovan bliver selvstændig

Frances O’Donovan bliver selvstændig

DEL
Frances O'Donovan. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Frances O'Donovan åbner en afdeling Noble Manhatten i Danmark under navnet: Noble Manhatten Scandinavia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Venstrepolitikeren Frances O’Donovan blev denne sommer færdig, som cand.scient.pol med speciale i kommunalpolitik. Et felt, hun har haft mulighed for at studere indefra med fire år som kommunalbestyrelsesmedlem i Fredericia Kommune. Hun er stadig aktiv i politik, men karrieren lægges lidt på køl, mens hun er ved at starte en dansk afdeling op af den internationalt anerkendte coaching- og rådgivningsvirksomheds, Noble Manhatten. Fredericia AVISEN mødte hende til en snak om de nye udfordringer.

Vinteren banker på, så Frances O’Donovan har den store vinterfrakke på i dag, da hun ankommer til interviewet med os. Efter en kort opsummering på tiden efter valget 2017, fortæller hun om sit nye erhverv.

“Det var oprindeligt ikke den vej, jeg ville gå, men jeg brænder utrolig meget for lederskab, og her bød sig en unik mulighed for at lave noget, der giver mange mennesker et boost”, fortæller Frances og fortsætter:

“Jeg skal levere ledelsesuddannelser til erhvervslivet og private. Noble Manhatten underviser og uddanner coaches, det er et internationalt hold, jeg har bag mig, indtil mit eget danske team er klar. Der er mange coachinguddannelser i Danmark, men hos os får man ikke bare et bevis, vi er med hele vejen gennem livet. Vi hjælper også vores coaches med at starte deres egne coachingforretninger op, og så rådgiver vi indenfor en lang række felter, som karriererådgivning, markedsføring, ledelse, empowerment, personlig rådgivning og meget mere”.

Hvordan griber du det an med at starte forretningen op i Danmark? 

“Jeg leder efter folk, der vil være en del af vores team, og jeg er sikker på, at vi finder nogle dygtige kvalificerede coaches. På sigt skal vi være 20-30 mand i Danmark. Jeg er godt i gang og bruger meget af tiden på sparring med hovedkontoret, hvorfra jeg får mange ideer. I en verden, hvor alt foregår med lynets hast, er jeg sikker på, at vores rådgivning og forretning vil blomstre i Danmark. Vi har eksisteret siden 1993 og har flere gigabrands med som kunder”.

Hvordan er det at blive selvstændig?

“Det er overvældende, hvis jeg skal være ærlig. Det er ikke, som sagt, ikke den branche, jeg regnede med at gå ind i, men jeg får meget støtte og jeg bliver trænet i alt. Det er virkelig spændende, og jeg glæder mig til at vise alle, hvad vi kan i Danmark”, fortæller Frances.

Hvad med politik?

“Jeg er aktiv i Venstres bestyrelse, og jeg skal helt sikkert hjælpe vores folketingskandidat Tobias i valgkampen, men hvad fremtiden bringer, det ved jeg ikke lige nu. Mit fokus er på forretningen lige nu”, slutter Frances.

Hvad er Noble Manhattan?

Noble Manhattan Coaching Ltd blev grundlagt i 1993 og er den længst etablerede udbyder af coachinguddannelser i verden udenfor USA. Det er Europas førende coaching uddannelses virksomhed, og på verdensplan ligger de i top 3 af ca. 900 lignende virksomheder.

Noble Manhattans omdømme for at skabe fantastiske Coaches er uovertruffen. NMC tilbyder en bred vifte af coaching og business kurser, mange af dem akkrediteret af ILM (Institute for Leadership and Management), IAPC&M (International Authority for Professional Coaching and Mentoring) og ICF (International Coach Federation).

Virksomheden handler i øjeblikket i 31 lande rundt om i verden og leverer sine kurser på 7 sprog. NMCs grundlægger og CEO, Gerard O’Donovan (Frances’ onkel), er en internationalt anerkendt myndighed i coaching og lederskab. Han er tidligere administrerende direktør for IIC& M (nu IAPC&M) og er en Coach i førsteklasse, motiverende taler, konsulent, forfatter og coach træner.

Noble Manhattan Scandinavias mission

Noble Manhattan Scandinavia’s mission er at uddanne fantastiske coaches og hjælpe dem med at opbygge deres forretning. Noble Manhattan Scandinavia bestrider at skabe opmærksomhed om fordelene ved coaching.

Noble Manhattan Scandinavia tilbyder ikke blot kurser, der er akkrediteret og godkendt af tre internationale organisationer, men sørger også for, at de placerer deres studerende og coaches inden for et bredt netværk af fagfolk og kunder.

Derudover skaber Noble Manhattan Scandinavia muligheder for vækst og tilbyder løbende support til deres elever og coaches. Når folk først bliver en del af Noble Manhattan familien er de det for altid. Her finder de mentorer, venner og en bred vifte af ressourcer til at starte og forbedre deres coaching virksomheder.

skal køre indtil 6.december
Annonce