Fragtfirmaet GLS har været ramt af et cyberangreb i går, og det kan have medført forsinkelser på forsendelser.

GLS og PostNord har travlt for tiden. Danskerne køber julegaver på nettet som aldrig før, men i går blev GLS forstyret.

I går var den travleste pakkedag hos fragtfirmaet, og det gjorde det ikke nemmere for GLS, at deres hjemmeside i en periode var nede.

– Vores kunder kan ikke printe labels til nye pakkeforsendelser og heller ikke overføre data til os, hvilket selvfølgelig vil kunne skabe forsinkelser, oplyser Karsten Klitmøller, General Manager i GLS Denmark, til TV 2.